banner

Muligheder for efteruddannelsesforløb


Hos os er der to muligheder for efteruddannelsesforløb:

  • Skræddersyede forløb
  • Individuelle forløb

Skræddersyede forløb

Vi tilbyder skræddersyede forløb, der rammer plet i din virksomhed – både i forhold til din virksomheds kultur, rammer og konkrete behov for nye kompetencer.

De skræddersyede uddannelsesforløb kan både være målrettet alle virksomhedens medarbejdere eller udvalgte medarbejdergrupper. I skal selvfølgelig have det maksimale udbytte af den tid og de ressourcer, I investerer i uddannelse. Derfor udvikler vi kurser og uddannelsesforløb i tæt dialog med jer. Med et godt kendskab til jeres virksomhed, jeres udgangspunkt og jeres mål kan vi skabe et solidt og inspirerende forløb, hvor indhold, niveau, undervisningsform og stil sættes sammen efter de helt rigtige mål.

Vi sætter en ære i sammen med jer at finde en løsning, der skaber høj værdi og kan mærkes, når medarbejderne er tilbage på arbejdet igen.

Case: Vejle Bibliotekerne
Som eksempel har vi tidligere lavet et forløb til Vejle Bibliotekerne, der sendte alle deres medarbejdere på en kompetencegivende uddannelse for at få de ansatte til at forholde sig til service og værtskab, som udgør en stor del af deres arbejdsdag. De kørte et forløb, som hedder ’Salgspsykologi og grundlæggende salg’ og var glade for deres beslutning.

Læs også mere om forløbet her.

Case: McDonald's Danmark
Vi har også udviklet et skræddersyet uddannelsesforløb 'Handelsøkonom' i samarbejde med McDonald's Danmark. Hos McDonald’s ønsker man at dygtiggøre og motivere medarbejderne igennem udvikling og uddannelse. Derfor har McDonald’s i samarbejde med os lavet et uddannelsesforløb, der stiller skarpt på både teori og praksis. Uddannelsen giver medarbejderne et indgående kendskab til indkøb, salg og markedsføring i handelsvirksomheder.

13 medarbejdere fra McDonald’s har over en periode på 2½ år efteruddannet sig på EAL sideløbende med deres job. Efter en stærk indsats fik de i juni 2017 deres eksamensbeviser i hånden. I videoen kan du høre Astrid, Niclas og Mike fra McDonald’s fortælle lidt om, hvordan job og efteruddannelse har spillet sammen, og hvilket udbytte uddannelsen har givet dem i forhold til deres jobfunktion på McDonald’s.

Individuelle forløb

Ud over de skræddersyende forløb kan vi også tilbyde en lang række åbne uddannelsesforløb på både akademi- og diplomniveau. Vi tilbyder vores åbne hold som både dags- og aftenundervisning inden for en bred vifte af fagområder lige fra ledelse og HR til installation og IT. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Disse hold giver mulighed for at udvikle den enkelte medarbejderes kompetencer.

Vores store udbud af dags- og aftenhold finder du her.
Her vil du også kunne tilmelde dig eller din medarbejder.