banner

Afgangsprojekt International transport og logistik - transport

Læs mere om uddannelsen

Du skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen.

Her får du mulighed for at gå i dybden med emner, der interesserer dig særligt meget, eller som er relevante enten for din nuværende jobsituation eller fremtidige karriere. Du bliver dermed specialiseret i et område efter eget valg.

Du får en kompetence, som bygger på en helhedsforståelse af det centrale fagområdes modeller og metoder anvendt på en praksisnær problemløsning. Du kan således på et analytisk og metodisk grundlag tage professionel del i forskellige praksisnære og komplekse problemløsningsprocesser inden for linjens centrale fagområde.

Eksamensprojektet gennemføres individuelt eller i grupper på op til 3 personer. Projektets problemstilling er selvvalgt.

Vejlederen skal godkende den valgte problemstilling senest 4 uger efter semesterstart og er ligeledes eksaminator ved den mundtlige eksamination.

Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Du skal her dokumentere din evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning indenfor din valgte uddannelse. Når du har bestået minimum 50 ECTS-point, kan du fortsætte med dit afgangsprojekt for at få en akademiuddannelse (AU).

Planlagte fremmødegange

22. februar 2018 kl. 17.00 – 18.30 v/vejleder

  • Gennemgang af hvad et afgangsprojekt er
  • Eksempler på afgangsprojekter
  • Afstemning af forventninger
    • Den studerendes ambitioner
    • Feedback fra underviser (tidsforbrug på afgangsprojektet drøftes)
  • Lave aftaler om møder og mødefrekvenser

1. marts 2018 kl. 17.00 – 19.30 v/Gerd Madsen

  • Metode – hvordan vurderes og vælges den relevante faglige metode

15. marts 2018 kl. 17.00 – ? v/vejleder

  • Problemformulering samt metode gennemgås og teorivalg godkendes

12. april 2018 kl. 17.00 – ? v/vejleder

  • Midtvejsevaluering
    • Alle fremlægger, hvor langt de er nået. Underviser og medstuderende giver feedback

3. maj 2018 kl. 17.00 - 19.30 v/Gerd Madsen

  • Intro til mundtlig eksamen

7. juni 2018 kl. 17.00 – ? v/vejleder

  • Spørgsmål fra den studerende
    • Afstemning af forventninger i forhold til den mundtlige eksamen

Yderligere vejledning aftales med vejleder.

21. juni 2018 kl. 16.00 – 18.00 

  • Dimission, som afvikles på Ledelsesakademiet, Rugårdsvej 286, 5210 Odense NV

FAQ

Hvad er adgangskravene for at kunne tage en akademiuddannelse?

Adgangskrav til akademiuddannelsen er:

  • relevant erhvervsuddannelse (EUD), eller
  • relevant grunduddannelse for voksne (GVU), eller
  • gymnasial uddannelse (HHX, STX, HTX og HF)

Desuden mindst 2 års relevant erhvervserfaring

  • efter gennemført adgangsgivende uddannelse
  • kan dog opnås sideløbende med adgangsgivende relevant erhvervsuddannelse (EUD).

Herudover optager vi ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangsbetingelserne, er du velkommen til at kontakte vores vejledere på telefon 65 43 48 99 eller efteruddannelse@eal.dk.

Hvad koster det at tage en akademiuddannelse?

Priserne på de enkelte moduler varierer alt efter om undervisningen er planlagt som dag- eller aftenundervisning. Du kan under holdstarterne se prisen på de enkelte moduler.

Hvornår bliver der opkrævet?
Opkrævning for forløbet sker omkring kursusstart. Vi opkræver altid først, når vi med sikkerhed ved, at holdet bliver oprettet.
Kan jeg søge om SU til efteruddannelse?
Nej, deltidsuddannelse er ikke SU-berettiget. 
Hvordan søger jeg SVU?
I visse tilfælde er det muligt at få SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte). Hvis du for eksempel sammensætter forskellige deltidskurser så de tilsammen udgør fuldtid, kan du søge om SVU.
Jeg har brug for vejledning, hvem skal jeg kontakte?
Her på siden fremgår det, hvem der er hhv. vejleder og studiesekretær for fagmodulet. Har du spørgsmål angående overordnede ting omkring uddannelsen - f.eks. indhold, valg af fagmoduler, meritter mv., skal du kontakte vejlederen. Har du spørgsmål om de praktiske ting omkring din opstart og studietid, såsom hvornår du kan starte, tilmelding eller eksamen, så skal du kontakte studiesekretæren.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
En akademiuddannelse varer typisk tre år, hvis du er studerende på deltid, men du kan også afvikle en akademiuddannelse på et år på fuld tid. Du vælger selv i hvilket tempo, du vil tage en akademiuddannelse, ligesom du også selv vælger, hvor mange moduler du vil følge per semester. Dog skal uddannelsen være afsluttet senest 6 år efter, du har begyndt dit første modul.
Kan jeg få merit på min efteruddannelse?

Du kan få merit på din efteruddannelse, hvis du opfylder disse krav

  • det fagmodul, der skal sammenlignes, skal være på samme uddannelsesniveau eller højere
  • det fagmodul, der skal sammenlignes, skal som min. have samme arbejdspres (måles i ECTS-point)
  • det fagmodul, der skal sammenlignes skal have samme læringsmål (beskrivelsen af viden, færdigheder og kompetencer)
  • det fagmodul, der skal sammenlignes, skal have en aktualitet (typisk være læst inden for en periode på 6 år)

Er du i tvivl, så skal du kontakte en vejleder.

Kan jeg nogle steder se, hvilke fagmoduler jeg skal læse for at få en given akademi- eller diplomuddannelse?

Opbygningen af uddannelserne finder du på uddannelsens forside - se eksempelvis denne side. Du kan også downloade studieordningen, som du også finder på uddannelsens forside under 'Download'.

Og så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte en vejleder ved tvivlsspørgsmål.

Skal man tage en hel uddannelse?
Nej, man behøver ikke at tage en hel uddannelse. Dine behov og ønsker bestemmer, hvordan dit uddannelsesforløb skal se ud. Du kan tage en hel uddannelse, eller du kan følge fagene som enkeltstående kurser.
Hvor længe må jeg være om at tage en akademiuddannelse?
Du vælger selv, i hvilket tempo du vil tage en uddannelse, herunder hvor mange moduler du følger per semester. Dog skal uddannelsen være afsluttet senest 6 år efter, du har begyndt dit første modul.
Hvad er forskellen på dagshold, 6 ugers og aftenhold?

Dagshold er typisk tilrettelagt, så man passer sit job samtidig. Det betyder, at man både bruger arbejdstid og fritid på at uddanne sig. Fordelen ved det er, at man ikke på noget tidspunkt mister kontakten til sine kolleger og sit fag, og at man samtidig får tid til familien.

6 ugers-hold er mere intensiv, da det sigter mod ledige og jobsøgende. Der ligger i gennemsnit 2 undervisningsdage om ugen de første 5 uger og en eksamen i 6. uge. Arbejdspresset svarer til 37 timer pr. uge inkl. undervisning, eksamen og forberedelse.

Aftenhold planlægges så størstedelen af aktiviteten er uden for normal arbejdstid.

Hvordan gør jeg, når jeg er ledig og har ret til uddannelse under ledighed?
Når du har tilmeldt dig et fag på vores hjemmeside, gennemgår sekretæren din tilmelding. Når dette er sket, får du automatisk en mail med blanket AR237 – Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere. Hvis det ønskede fag ikke fremgår af den landsdækkende positiv liste, så du kan få det igennem 6-ugers jobrettet uddannelse, vil sekretæren ligeledes kontakte dig på mail vedrørende det videre forløb.
Er min tilmelding bindende, hvis jeg kommer i arbejde?
Du kan til en hver tid melde fra, hvis du kommer i arbejde. Dit jobcenter vil først blive opkrævet, hvis du er påbegyndt fagmodulet.
Hvornår er tilmeldingsfristen?
Tilmeldingsfristen er den dato, hvor vi begynder at vurdere, om holdet bliver oprettet. Det er derfor en god idé at tilmelde sig i god tid. Hvis holdet du ønsker at tilmelde dig, bliver oprettet, kan du tilmelde dig helt frem til opstart. Vurdering af, om holdet bliver oprettet, sker 14 dage før kursusstart.
Hvornår vil jeg få flere informationer om forløbet?
Du vil høre fra os omkring 14 dage før kursusstart, om holdet bliver oprettet. Du vil enten blive kontaktet telefonisk eller pr. e-mail.
Hvor længe før kan jeg framelde mig et fagmodul?
Du kan framelde dig helt frem til kursusstart uden opkrævning. Hvis du melder fra efter opstart, er det med fuld deltagerbetaling.
Hvor kan jeg få et samlet overblik over alle fagmoduler?
Du finder en samlet oversigt over vores samlede udbud i vores udbudsliste.
Hvorfor er der nogle fagmoduler her på siden, hvor jeg ikke har mulighed for at tilmelde mig?
Nogle fagmoduler har vi endnu ikke fastsat en holdstart, men alt efter interessen, opretter vi fagmodulet. Så er du interesseret i fagmodulet, er du velkommen til at skrive dig op til at få besked, når vi har planlagt en holdstart.
Hvad betyder ECTS?
ECTS står for European Credit Transfer Accumulation System og er en betegnelse for studiers tidsmæssige omfang. Ifølge de fælles-europæiske aftaler udgør 1 ECTS-point 27,5 arbejdstimer. Det vil sige, at et kompetencegivende kursus med 5 ECTS-point udgør i alt 137,5 arbejdstimer inkl. undervisning, eksamen og forberedelse. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. 1 års fuldtidsstudier.
Kan jeg parkere på Rugårdsvej 286?
Ja, det kan du godt. Det er gratis og kræver ingen registrering.
Kan jeg melde fra til eksamen uden at bruge et forsøg?
Når du tilmelder dig et forløb, er du automatisk tilmeldt eksamen. Det er derfor ikke muligt at melde fra til eksamen uden at bruge et forsøg, hvis kursusstarten er overskredet.

Kommende udbud

  • 21-02-2019
    Odense
    Aften
    DKK 6.150
    Tilmeld

    Information
    10 ECTS point

    Tidspunkt
    17:00-18:30

    Undervisningsdage
    torsdag

    Undervisningsfri
    Uge 16 2019

    Eksamen
    Den 13/06 2019
    Mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt afgangsprojekt (maks. 25 sider), som indgår i bedømmelsen

  • 21-02-2019
    Vejle
    Aften
    DKK 6.150
    Tilmeld

    Information
    10 ECTS point

    Tidspunkt
    17:00-18:30

    Undervisningsdage
    torsdag

    Undervisningsfri
    Uge 16 2019

    Eksamen
    Den 13/06 2019
    Mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt afgangsprojekt (maks. 25 sider), som indgår i bedømmelsen

Ingen igangværende hold