Produktionsoptimering

Akademimodul

Med Produktionsoptimering får du kendskab til og erfaring med optimeringsmetoder og værktøjer, så du kan foreslå, beskrive og gennemføre forbedringer, der kan trimme virksomheder til fremtiden.

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Bliv klar til fremtiden

Fagligt indhold 

På modulet får du viden om logistik, så du kan analysere problemstillinger på taktisk og operationelt niveau i relation til den samlede forsyningskæde, analysere samarbejdsrelationer mellem alle parter i de integrerede logistikkæder med henblik på optimering af den samlede ressourceudnyttelse og anvende relevant IT i forbindelse med optimeringen.

Modulet giver dig desuden viden om projektstyring, så du kan planlægge, styre og implementere projekter inden for virksomheden og styre økonomien i et projekt med hensyn til fremdrift og likviditet i forhold til det budgetterede.

Du kommer til at arbejde med:

  • produktionssystemer, -effektivitet og -optimering
  • projekt- og kvalitetsstyring
  • logistik.

Udbytte

Du lærer om produktionsteknikker, produktionsoptimering, logistik, projektstyring samt kvalitet og måleteknik.

Med emnerne kvalitet og måleteknik lærer du at anvende enkle statistiske test, systematisk forsøgsplanlægning til optimering af produktionens processer og at udarbejde og anvende usikkerhedsbudgetter.

Efter Produktionsoptimering kan du:

  • lede afgrænsede optimeringsprojekter
  • indgå i større tværorganisatoriske optimeringsprojekter.

Du får kompetencer til at anvende optimeringsværktøjer til at eliminere spild og skabe flow i produktionen samt færdigheder til at kunne analysere planlægnings- og styringsbehov, som begge vil tilføje værdi til din virksomhed.

Niveau

Akademimodulet giver dig et solidt kendskab til optimeringsmetoder og værktøjer, så du kan blive en værdifuld medspiller i virksomhedens tilrettelæggelse af fremtidens produktioner.

Modulet hører under akademiuddannelsen Innovation, produkt og produktion og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.

Målgruppe

Produktionsoptimering er for dig, som arbejder med eller ønsker at arbejde med produktion, effektivisering og kvalitetsstyring.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Jan Poulsen Uddannelseskonsulent
Ann-Margrethe Frydenlund Jensen Studieadministrativ medarbejder

Dette modul er en del af

Download

Uddannelsens studieordning

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb