banner

WordPress suppleret med SEO

Læs mere om uddannelsen

Lær at lave en WordPress hjemmeside trin for trin. Hjemmesiden bygges i en visuel sidebygger (frontend), og samtidig får du en god helhedsforståelse for arbejdet med hjemmesider i backenden via en introduktion til CSS og HTML.

Du får en grundig gennemgang af de elementer og funktioner du skal bruge for at arbejde i WordPress på daglig basis. For at sikre “den røde tråd” i designet af hjemmesiden får du en introduktion til webdesign, som hjælper dig til at skabe et professionelt resultat som tiltrækker flere kunder. Du lærer hvordan du via CTA (call to actions) kan få hjemmesidens besøgende til at foretage en ønsket handling, som f.eks. at tage kontakt, tilmelde sig nyhedsbrevet eller andet.

Det hele bindes sammen med konkrete værktøjer til at komme godt i gang med basis SEO (søgemaskineoptimering). I praksis lærer du at udføre opgaver som at optimere indholdet på din hjemmeside (billeder, video og tekst). Du får desuden en introduktion til en række af Googles egne værktøjer, som hjælper dig i det daglige arbejde med SEO. 

Kurset udbydes i samarbejde med Grafiisk og Midtfyn Webdesign.

Indhold

  • Introduktion til CMS systemet WordPress og temaet DIVI
  • Design og struktur af hjemmesiden (sidestruktur og sitemap)
  • Effektive arbejdsprocesser (lav egne skabeloner til hele sider eller elementer)
  • Indhold til hjemmesiden (brug og valg af billeder og video inkl. introduktion til simpel billedbehandling)
  • Vedligehold, sikkerhed og opdatering af hjemmesiden
  • Introduktion til arbejdet med hjemmesiden i backenden (CSS og HTML)
  • Basis SEO (søgemaskineoptimering) med fokus på OnPage SEO

Kurset er for dig der

  • vil lære at lave en hjemmeside, trin for trin, på en brugervenlig platform der anvendes i mange virksomheder
  • vil lære at strukturere og optimere design og indhold på en hjemmeside
  • er ansvarlig for daglige opdateringer og vedligehold af en WordPress hjemmeside
  • Løbende skal opdatere/tilføje indhold på en hjemmeside
  • ønsker en introduktion til SEO-værktøjer (søgemaskineoptimering), som du selv kan implementere på hjemmesiden
  • ønsker en basal forståelse af hvordan man foretager ændringer i backenden, uden at du skal være kodenørd (introduktion til CSS og HTML)
  • vil have tryghed i dit job som marketingansvarlig, hvor du er ansvarlig for at udvælge samarbejdspartnere når virksomheden skal vælge leverandør af en ny hjemmeside (også selvom du ikke selv skal lave hjemmesiden)

Efter kurset kan du

  • fungere som webansvarlig i virksomheder der har - eller skal have - en WordPress hjemmeside
  • udføre daglige opdateringer, udskifte indhold m.v. 
  • oprette nye undersider på hjemmesiden
  • udføre daglige SEO opgaver på hjemmesiden
  • bedre udvælge de rigtige samarbejdspartnere når virksomheden skal have ekstern hjælp til webudvikling

FAQ

Hvad er adgangskravene for at kunne tage en akademiuddannelse?

Adgangskrav til akademiuddannelsen er:

  • relevant erhvervsuddannelse (EUD), eller
  • relevant grunduddannelse for voksne (GVU), eller
  • gymnasial uddannelse (HHX, STX, HTX og HF)

Desuden mindst 2 års relevant erhvervserfaring

  • efter gennemført adgangsgivende uddannelse
  • kan dog opnås sideløbende med adgangsgivende relevant erhvervsuddannelse (EUD).

Herudover optager vi ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangsbetingelserne, er du velkommen til at kontakte vores vejledere på telefon 65 43 48 99 eller efteruddannelse@eal.dk.

Hvad koster det at tage en akademiuddannelse?

Priserne på de enkelte moduler varierer alt efter om undervisningen er planlagt som dag- eller aftenundervisning. Du kan under holdstarterne se prisen på de enkelte moduler.

Hvornår bliver der opkrævet?
Opkrævning for forløbet sker omkring kursusstart. Vi opkræver altid først, når vi med sikkerhed ved, at holdet bliver oprettet.
Kan jeg søge om SU til efteruddannelse?
Nej, deltidsuddannelse er ikke SU-berettiget. 
Hvordan søger jeg SVU?
I visse tilfælde er det muligt at få SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte). Hvis du for eksempel sammensætter forskellige deltidskurser så de tilsammen udgør fuldtid, kan du søge om SVU.
Jeg har brug for vejledning, hvem skal jeg kontakte?
Her på siden fremgår det, hvem der er hhv. vejleder og studiesekretær for fagmodulet. Har du spørgsmål angående overordnede ting omkring uddannelsen - f.eks. indhold, valg af fagmoduler, meritter mv., skal du kontakte vejlederen. Har du spørgsmål om de praktiske ting omkring din opstart og studietid, såsom hvornår du kan starte, tilmelding eller eksamen, så skal du kontakte studiesekretæren.
Hvor lang tid tager en akademiuddannelse?
En akademiuddannelse varer typisk tre år, hvis du er studerende på deltid, men du kan også afvikle en akademiuddannelse på et år på fuld tid. Du vælger selv i hvilket tempo, du vil tage en akademiuddannelse, ligesom du også selv vælger, hvor mange moduler du vil følge per semester. Dog skal uddannelsen være afsluttet senest 6 år efter, du har begyndt dit første modul.
Kan jeg få merit på min efteruddannelse?

Du kan få merit på din efteruddannelse, hvis du opfylder disse krav

  • det fagmodul, der skal sammenlignes, skal være på samme uddannelsesniveau eller højere
  • det fagmodul, der skal sammenlignes, skal som min. have samme arbejdspres (måles i ECTS-point)
  • det fagmodul, der skal sammenlignes skal have samme læringsmål (beskrivelsen af viden, færdigheder og kompetencer)
  • det fagmodul, der skal sammenlignes, skal have en aktualitet (typisk være læst inden for en periode på 6 år)

Er du i tvivl, så skal du kontakte en vejleder.

Kan jeg nogle steder se, hvilke fagmoduler jeg skal læse for at få en given akademi- eller diplomuddannelse?

Opbygningen af uddannelserne finder du på uddannelsens forside - se eksempelvis denne side. Du kan også downloade studieordningen, som du også finder på uddannelsens forside under 'Download'.

Og så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte en vejleder ved tvivlsspørgsmål.

Skal man tage en hel uddannelse?
Nej, man behøver ikke at tage en hel uddannelse. Dine behov og ønsker bestemmer, hvordan dit uddannelsesforløb skal se ud. Du kan tage en hel uddannelse, eller du kan følge fagene som enkeltstående kurser.
Hvor længe må jeg være om at tage en akademiuddannelse?
Du vælger selv, i hvilket tempo du vil tage en uddannelse, herunder hvor mange moduler du følger per semester. Dog skal uddannelsen være afsluttet senest 6 år efter, du har begyndt dit første modul.
Hvad er forskellen på dagshold, 6 ugers og aftenhold?

Dagshold er typisk tilrettelagt, så man passer sit job samtidig. Det betyder, at man både bruger arbejdstid og fritid på at uddanne sig. Fordelen ved det er, at man ikke på noget tidspunkt mister kontakten til sine kolleger og sit fag, og at man samtidig får tid til familien.

6 ugers-hold er mere intensiv, da det sigter mod ledige og jobsøgende. Der ligger i gennemsnit 2 undervisningsdage om ugen de første 5 uger og en eksamen i 6. uge. Arbejdspresset svarer til 37 timer pr. uge inkl. undervisning, eksamen og forberedelse.

Aftenhold planlægges så størstedelen af aktiviteten er uden for normal arbejdstid.

Hvordan gør jeg, når jeg er ledig og har ret til uddannelse under ledighed?
Når du har tilmeldt dig et fag på vores hjemmeside, gennemgår sekretæren din tilmelding. Når dette er sket, får du automatisk en mail med blanket AR237 – Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere. Hvis det ønskede fag ikke fremgår af den landsdækkende positiv liste, så du kan få det igennem 6-ugers jobrettet uddannelse, vil sekretæren ligeledes kontakte dig på mail vedrørende det videre forløb.
Er min tilmelding bindende, hvis jeg kommer i arbejde?
Du kan til en hver tid melde fra, hvis du kommer i arbejde. Dit jobcenter vil først blive opkrævet, hvis du er påbegyndt fagmodulet.
Hvornår er tilmeldingsfristen?
Tilmeldingsfristen er den dato, hvor vi begynder at vurdere, om holdet bliver oprettet. Det er derfor en god idé at tilmelde sig i god tid. Hvis holdet du ønsker at tilmelde dig, bliver oprettet, kan du tilmelde dig helt frem til opstart. Vurdering af, om holdet bliver oprettet, sker 14 dage før kursusstart.
Hvornår vil jeg få flere informationer om forløbet?
Du vil høre fra os omkring 14 dage før kursusstart, om holdet bliver oprettet. Du vil enten blive kontaktet telefonisk eller pr. e-mail.
Hvor længe før kan jeg framelde mig et fagmodul?
Du kan framelde dig helt frem til kursusstart uden opkrævning. Hvis du melder fra efter opstart, er det med fuld deltagerbetaling.
Hvor kan jeg få et samlet overblik over alle fagmoduler?
Du finder en samlet oversigt over vores samlede udbud i vores udbudsliste.
Hvorfor er der nogle fagmoduler her på siden, hvor jeg ikke har mulighed for at tilmelde mig?
Nogle fagmoduler har vi endnu ikke fastsat en holdstart, men alt efter interessen, opretter vi fagmodulet. Så er du interesseret i fagmodulet, er du velkommen til at skrive dig op til at få besked, når vi har planlagt en holdstart.
Hvad betyder ECTS?
ECTS står for European Credit Transfer Accumulation System og er en betegnelse for studiers tidsmæssige omfang. Ifølge de fælles-europæiske aftaler udgør 1 ECTS-point 27,5 arbejdstimer. Det vil sige, at et kompetencegivende kursus med 5 ECTS-point udgør i alt 137,5 arbejdstimer inkl. undervisning, eksamen og forberedelse. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. 1 års fuldtidsstudier.
Kan jeg parkere på Rugårdsvej 286?
Ja, det kan du godt. Det er gratis og kræver ingen registrering.
Kan jeg melde fra til eksamen uden at bruge et forsøg?
Når du tilmelder dig et forløb, er du automatisk tilmeldt eksamen. Det er derfor ikke muligt at melde fra til eksamen uden at bruge et forsøg, hvis kursusstarten er overskredet.

Du vil måske også finde disse interessante

banner
Programmering
For dig der vil have grundlæggende kompetencer indenfor programmering.
banner
Databaser
For dig der vil arbejde med organisering og systematisering af data og digitalisering.
banner
Cloud
Få grundlæggende kompetencer indenfor cloudbaseret databehandling.
banner
Brugervenlighed og grafisk design
For dig, der vil arbejde med grafisk design med udgangspunkt i brugeroplevelsen