Jesper Ussing Hjort

Introduktion

Få værktøjerne til at forstå kunderne og virksomhedernes virkelighed.

Ledelsesprofessoren Peter Drucker sagde meget klogt, at der reelt kun er to funktioner i en succesfuld virksomhed: Innovation og markedsføring. Afsætning er grundlaget i markedsføring, det handler nemlig om eksistensen for enhver virksomhed – evnen til at sælge sine varer eller ydelser.

For at gøre dette bedst muligt skal du have værktøjerne til at analysere og forstå din virksomheds virkelighed samt lære at analysere og forstå dine kunder – det får du her!

Jesper Hjort har en baggrund, både teoretisk og praktisk, inden for markedsføring, salg, ledelse og kommunikation, hvilket er et godt udgangspunkt i arbejdet med markedsføring. Afsætning er en disciplin der fungerer på alle niveauer i en organisation, både i dag-til-dag handlingerne til de langsigtede strategiske beslutninger – netop denne bredde finder Jesper spændende.

”Jeg har altid interesseret mig for området afsætning og markedsføring både fagligt og personligt. Det afspejles både i min uddannelsesbaggrund, men især min personlige interesse for at forstå kunders handlemønstre samt virksomheders forsøg på at navigere i spillet mellem konkurrenter, kunder og andre interessenter.
I mit daglige virke arbejder jeg meget med planlægning af afsætningen af vores virksomheds ydelser – både på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Jeg bliver inspireret af mødet med mine studerende og deres udfordringer i virksomhederne. Endvidere er det meget motiverende at se de studerende få en klar forståelse af virksomhedernes handlingsparametre samt hvordan de studerende får mange aha-oplevelser.”

 

Erhvervserfaring

Butikschef i Jysk

Team-/salgschef i callcenter (3C Telecom)

Uddannelsesleder på Erhvervsakademiet Lillebælt / Tietgen KompetenceCenter