Studiestartmessen

Som ny studerende i Odense kender du nok ikke så meget til, hvad byenserhvervs-, forenings- og kulturliv kan tilbyde dig. Ved at besøge studiestartsmessen på EAL får du mulighed for at få et førstehåndsindtryk af, hvad netop Odense kan tilbyde, og hvad byen bl.a. rummer af valgmuligheder til studerende. Studiestartsmessen er en oplagt mulighed for dig at netværke og komme i kontakt med lokale organisationer, foreninger samt kulturlivet, og er samtidig en gratis begivenhed, der vil byde dig hjerteligt velkommen til den fynske hovedstad.