banner

FAQ for studerende


Har Erhvervsakademiet Lillebælt en boghandel eller samarbejder I med bestemte boghandlere?

Vi har ikke en boghandel, men på visse uddannelser samarbejder vi med bestemte boghandlere - se nedenfor. Ellers bør du spørge din lokale boghandler, om der gives studierabat. Eller du kan købe de fleste bøger på nettet.

Finansøkonom: Vi sælger en bogpakke fra Finansrådet, men kun de bøger der står "bogpakke" ud for på boglisten. Resten skal du selv købe.

Datamatiker: Du kan købe en bogpakke via prosa.dk.

Laborant: Vi indleverer boglisterne for hvert semester til Boghandlen på Kold College, hvor du så kan bestille dem som en bogpakke.

Bygningskonstruktør (pba.) og byggetekniker: Vi har et samarbejde med boghandlen på SDU.

Skal jeg købe alle bøgerne før studiestart?
Det anbefales at købe bøgerne før studiestart, idet man ellers risikerer, at bogen er udsolgt, når den skal bruges. Hvis du skal ind på bygningskonstruktøruddannelsen skal du dog vente med at købe dine bøger til efter introugen, hvor dine undervisere vil gennemgå din bogliste med dig. Tjek evt. vores Facebookgruppe 'EAL brugte studiebøger', som ligger under vores Facebookside www.facebook.com/ealdk.
Hvilke bøger skal bruges?

Boglisten offentliggøres her på hjemmesiden under den relevante uddannelse.

Må jeg bruge en ældre udgave af de bøger, der er nævnt på boglisten?
Ofte kan en ældre udgave bruges, hvis den suppleres med de nyeste kapitler fra den nye bog. Spørg din underviser i faget, om dette også gælder for din bog.
Har Erhvervsakademiet Lillebælt studieboliger til leje?
Nej, du skal selv sørge for bolig. Få ideer til boligsøgning i henholdsvis Odense og Vejle.
Er der behov for et bestemt mærke computer eller nogle bestemte programmer?
Kun hvis du skal læse til bygningskonstruktør eller multimediedesigner. Hvis det er tilfældet, kan du kontakte din studievejleder og høre mere.
Hvor kan jeg parkere min cykel?

På vores adresser i Odense og Vejle er der enten cykelkælder eller cykelstativer, som du kan benytte.

Er der undervisningsfri i efterårsferien?
De fleste uddannelser holder efterårsferie i uge 42. Spørg din studievejleder.
Kan jeg have et fritidsjob ved siden af mine fuldtidsstudier?
Ja, vi anbefaler max. 10 -15 timers arbejde om ugen. På de fleste studier slutter undervisningen kl. 16.15 på hverdage, så dit fritidsjob bør lægges herefter samt i weekenden.
Hvad er Fronter, og hvornår får jeg adgang til det?
Fronter er den elektroniske læringsplatform, hvor al information om studiet, mødetider og undervisning lægges ud. Login til Fronter udleveres en af de første dage på studiet.
Hvilke aktiviteter er planlagt i introugen?

Typisk vil det være en blanding af sociale aktiviteter (teambuilding), praktiske aktiviteter (introduktion til Fronter, bibliotek m.v.) samt undervisning. Mange uddannelser offentliggør introprogrammet her på hjemmesiden under den relevante uddannelse, så snart det er klar. Orientér dig under Download på udannelsessiden.

Kan jeg komme på hold med en, jeg kender?
Ja, hvis du kontakter din studievejleder i god tid før studiestarten, vil det ofte kunne lade sig gøre.
Er der gratis parkering?

Ja, men parkeringsforholdene er forskellige i hhv. Odense og Vejle. Se mere om parkering i Odense her og i Vejle her.

Er der undervisningsfri i påskeugen?
Ja, de tre dage før Skærtorsdag og Langfredag er undervisningsfrie samt 2. påskedag.
Hvornår kan jeg se mit skema?

De fleste uddannelser lægger et introprogram for de første dage ud her på hjemmesiden. Skemaet for den efterfølgende periode får du adgang til, når du modtager et login til Fronter en af de første dage på studiet.

Hvornår har vi sommerferie?
Tjek aktivitetskalenderen på Fronter for at se ferie- og eksamensperioder.
Hvornår starter mit studie?
Startdatoen står anført her på hjemmesiden under den relevante uddannelse. Tid og sted for første mødedag fremgår af dit optagelsesbrev.
Hvordan får jeg mit studiekort?
Dit studiekort er digitalt og ligger i vores EAL Selvbetjening app. Du kan hente app'en i Apple Store eller Google Play.
Er det obligatorisk at tage med på studietur?

Som udgangspunkt er det frivilligt at tage på studietur, men på enkelte uddannelser er det obligatorisk. Se nærmere i studieordningen, som du finder her på hjemmesiden under den valgte uddannelse.

Hvad kan jeg læse, når jeg har afsluttet min uddannelse hos jer?
Kontakt en studievejleder. Find kontaktoplysninger til din studievejleder her:
Er der undervisningsfri i vinterferien?
Det er forskelligt for hver uddannelse - spørg din studievejleder, om du har fri i uge 7 eller ej. Find kontaktoplysninger til din studievejleder: