banner

Webformular til praktikaftale


Når du har fundet et praktiksted, skal du have udfyldt og underskrevet en praktikaftale, som skal være godkendt af Erhvervsakademiet Lillebælt. Dette foregår alt sammen elektronisk.   

Du kan vælge at udfylde webformularen sammen med virksomheden, eller du kan udfylde den hjemme. Find link til formularen her på siden.

De felter du skal udfylde er:

  • Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer
  • Navn og e-mail på din kontaktperson i virksomheden
  • Datoerne for praktikkens start og slut
  • Ugentlig arbejdstid
  • Hvis det er aftalt, at du skal underskrive en fortrolighedserklæring i forbindelse med praktikken, skal du endvidere krydse dette felt af

Derudover er der et felt, hvor du skal beskrive hvilke arbejdsopgaver, I har aftalt, du skal varetage. Her er det vigtigt at være omhyggelig, for det er på baggrund af de aftalte arbejdsopgaver, at uddannelseschefen eller praktikkoordinatoren efterfølgende skal kunne godkende din praktikaftale med virksomheden. Arbejdsopgaverne skal matche dine læringsmål for praktikken. Dem finder du i studieordningen. Er du i tvivl, kan du spørge din specialelærer eller en af praktikvejlederne på din uddannelse om hjælp.

Når du har udfyldt webformularen, bliver praktikaftalen sendt til uddannelseschefen/praktikkoordinatoren, der skal godkende den - gør vedkommende det, får både du og kontaktpersonen i virksomheden en mail med en kopi af aftalen. Såfremt I er enige i det, der står heri, skal I begge besvare denne mail med 'godkendt', og aftalen er herefter gældende. 

Praktikaftale og kontaktrapport

Er du studerende, kan du oprette din praktikaftale her.

Er du praktikvejleder, kan du udfylde kontaktrapport her.