banner

FabLab


FabLab er Erhvervsakademiet Lillebælts kreative og højteknologiske prototypeværksted, som står åbent for alle erhvervsakademiets studerende. FabLab er en sammentrækning af ordene fabrikation og laboratorium; to ord som definerer stedets formål.

FabLabs faciliteter giver dig mulighed for at gøre dine idéer fysiske og skabe prototyper. Stedet er også en platform for læring og innovation; et sted at lege, at skabe, at lære, at vejlede og at opfinde. I FabLab kan du roligt være nysgerrig og tænke på kanten af og udenfor boksen.

For erhvervsakademiets studerende er FabLab derfor et sted som skal inspirere. Dette sker gennem FabLabs materialevæg, faciliteterne, maskinernes muligheder, personalet og andre brugere. Disse kan studerende bruge til at realisere gode idéer ved hjælp af maskiner, der indtil for nylig var forbeholdt professionelle; heriblandt 3D printere, laserskærere og CNC maskiner. FabLab arbejder aktivt og praktisk med innovation igennem prototyping, produktudvikling og idégenerering.

FabLab har vist sig at være et godt udgangspunkt for at skabe dialog og bygge bro mellem erhvervsakademiets mange forskellige uddannelser. Udover at udføre og deltage i udviklingsopgaver, har stedet også erfaring med at lave workshops, teambuilding og undervisningsforløb fokuseret på innovation, kreativitet og prototyping.

Igennem FabLab får du en unik mulighed for at få nogle kontakter indenfor erhvervslivet, samt mulighed for at vise hvad du kan, samtidig med at du kan få lov at dykke ned i nogle virkelige projekter. 

Går du rundt med en spirende idé i maven, vil FabLab derfor meget gerne invitere dig til at lægge vejen forbi FabLab på Seebladsgade 1, og få en snak med personalet om, hvordan stedet kan hjælpe med på vejen til at gøre dit projekt til virkelighed.

FabLab står klar til dig og dine medstuderende, så brug det.