banner

Studievejledning


I studievejledningen kan du få hjælp og vejledning om alt fra uddannelsesvalg og optagelse til dine muligheder, mens du studerer.

Vores studievejledere kender de overordnede forhold på din uddannelse. De kender til diverse regler, forhold omkring dispensation, studiefremdriftsreform, særlige omstændigheder, konsekvenser af missede eksamener og forsinkelse. Du er også meget velkommen til at kontakte studievejledningen, hvis du er i tvivl om, du har valgt den rigtige uddannelse eller oplever udfordringer i forhold til at gennemføre din uddannelse. 

Kontakt derfor en af vores studievejledere hvis:

  • du ønsker hjælp til at vælge den rigtige uddannelse
  • du har spørgsmål om optagelse eller adgangskrav
  • du er i tvivl om dit studieforløb, eller om du er på det rigtige studium
  • du ønsker hjælp til merit- eller dispensationsansøgninger
  • du skal have styr på regler og procedurer, der gælder på dit studium
  • du ønsker at forbedre din studie- og eksamensteknik
  • du af en eller anden grund skal have lagt et individuelt studieprogram
  • du under studiet støder på uforudsete forhindringer
  • du bare har brug for en snak

Har du spørgsmål af mere personlig karakter, er du også velkommen til at kontakte os. Alle studievejledere har tavshedspligt.

Find din studievejleder her.