banner

Studerende for en dag


Kom og besøg én af vores uddannelser og få et førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at være studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt.

Du kommer helt tæt på både undervisningen, studiemiljøet og de studerende på uddannelsen, som du kan spørge om alt mellem himmel og jord.

Du skal være elev på en gymnasial uddannelse, have et adgangskursus eller en adgangsgivende erhvervsuddannelse for at du kan blive studerende for en dag. Du kan blive studerende for en dag i februar, marts, april, september, oktober og november, da det er de måneder, vi typisk har undervisning.

Sådan tilmelder du dig

Kontakt studievejlederen på den uddannelse du gerne vil besøge. Sammen aftaler I, hvilken dag der passer bedst, så du kommer på en dag, der er typisk for uddannelsen. Du skal kontakte studievejlederen minimum en uge før, du ønsker at være studerende for en dag. 
Du finder vores studievejledere her.

Vi ses!