banner

AIESEC


AIESEC er en international studenterorganisation, der primært arbejder med international udveksling af studerende samt udvikling af personlige og faglige kompetencer. Målet for AIESEC er at skabe stærke og motiverede unge, der i fremtiden bl.a. vil blive dygtige ledere verden over.

AIESEC giver studerende mulighed for:

  • at opnå ledelseserfaring
  • at komme i international praktik
  • at blive en del af et globalt netværk for studerende

AIESEC formidler lønnede og ulønnede praktikophold verden over til studerende på videregående uddannelsesinstitutioner, ligesom organisationen også har et stort fokus på rekruttering af frivillige til organisationen selv.

Kig forbi vores kontor i Seebladsgade

Som studerende på EAL kan du møde AIESEC på campus i Odense. Du er altid velkommen til at kigge forbi og snakke om praktikmuligheder, ansøgning, CV m.m. Vores kontortid er hver onsdag fra kl. 9-12. Du finder os i bygning A lokale A2.83.

Du kan læse meget mere om dine muligheder i AIESEC her.