banner

Praktikophold


Som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt har du mulighed for at tage i praktik i udlandet.

Hvis dit mål er at få arbejde i et andet land eller i en international virksomhed efter afsluttet uddannelse, er det en god idé at tage din praktik i udlandet. Herved opnår du en større forståelse for andre kulturer, samfund og sprog, samtidig med at du oplever, hvordan en udenlandsk virksomhed eller organisation arbejder.

Hvis dit mål er at arbejde i Danmark efter afsluttet uddannelse, er praktikophold i udlandet stadig en god idé, da du udvikles på både et fagligt og personligt plan.

Du kan vælge at tage i praktik i hele verden. Du er selv ansvarlig for at søge og finde en praktikplads. Det kan dog være en god idé at snakke med din praktikkoordinator. Se også de nyttige links vi har samlet under praktik i udlandet.

International erfaring værdsættes

Europa-Kommissionen har i september 2014 lavet en undersøgelse, der viser, at studerende, der vælger at tage i praktik i udlandet, fremmer deres beskæftigelsesmuligheder på sigt. 
Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Stipendium

Hvis du vælger at tage i praktik i et EU-land - Erasmus - eller i et nordisk eller baltisk land - Nordplus - kan du ansøge om et stipendium.

Du kan læse mere om stipendierne i menuen her på siden.  

Det er kun muligt at få støtte via én af støtteordningerne.  

Nyttige links

Der er mange forskellige typer af stipendier, som du kan søge. Vi har samlet nogle nyttige links, som kan være dig behjælpelig.