Veloverstået national dialog møde

Uddannelsen på fuldtid, - såvel som deltid, uddanner til en branche med vokseværk.
Dette gør dialogen omkring uddannelsens kernekompetencer vigtig.
De inviterede parter til dialogen var organisationerne, DI, Teknisk Landsforbund, Dansk El-forbund, Dansk Metal og uddannelsesinstitutioner; Erhvervsskoler, Erhvervsakademier, Maskinmesterskoler og Universiteter.

Veloverstået national dialog møde

Analyserne af automations- og robotområdet, dækker store uddannelsesområder, og det giver ikke i sig selv, hvilke uddannelser, der skal løfte de afdækkede behov. Rapporten om ”Kompetencebehov og barrierer for videregående VEU ---” fra Teknologisk Institut er den mest konkrete og her gives gode anbefalinger ind på bestemte uddannelsesområder. Rapporten gav anledning til udviklingen af akademiuddannelsen i Automation og Drift. TI-rapportens input og anbefalinger på automationsområdet er altså omsat i uddannelsesinitiativer.

Damvad laver altid gode brancheanalyser på en solid kvantitativ baggrund og analysen for Odense Robotics bekræfter dette. Tilsvarende er der gode analyser fra IDA som laver en automationsanalyse hvert år. Dansk Metal laver til stadighed analyser om udviklingen i industrien herunder på robot- og automationsområdet. Fælles for disse analyser er, at de kun på et meget overordnet plan adresserer uddannelsesbehov til automationsteknologen og akademiuddannelsen i automation og drift.

Til sammen repræsenterer analyserne et ”udfordringsbillede” for automationsuddannelserne, som kræver en konkretisering af, hvad det mere præcist betyder for uddannelserne.

En national dialog om uddannelsesudvikling skal bygge på en ret klar bevidsthed om, hvilke kompetencer automationsuddannelserne på akademierne er forpligtet på at udvikle hos de studerende. Hvad er det særlige ved uddannelsen, og hvordan adskiller den sig fra de uddannelser, der findes i forvejen? Hvilke særlige uddannelsesbehov er uddannelsen rettet imod til forskel fra beslægtede uddannelser? Sagt på en anden måde handler det om det relevansbegreb, man anvender ved prækvalificering og akkreditering af en uddannelse.

Behovet for en national dialog opstår fordi, der ikke er en fælles opfattelse på akademierne af en ”national kompetenceprofil” for automationsteknologer og akademiuddannelsen i automation og drift. Studieordningerne er meget overordnet beskrevet og opfattelserne af, hvad der er vigtigt at lægge vægt på, varierer meget på tværs af akademierne. Hvor dybt man fx skal gå inden for programmering varierer meget, og det betyder, at det er temmelig forskellige profiler, som akademierne leverer til virksomhederne. ”Drift” i akademiuddannelsen behandles vidt forskelligt dvs. mere eller mindre koblet til automation.

En forklaring på problemet er, at uddannelserne er nye, og samtidig er de under et stort teknologisk udviklingspres. Automation er et kæmpestort område, og dette fordrer i særlig grad bevidste og underbyggede prioriteringer på landsplan. Her skal akademierne samarbejde tættere i fremtiden. Et tættere samarbejde med erhvervsskoler, professionshøjskoler og universiteter kan medvirke til at få et tydeligere billede af hvilken særlig uddannelsesopgave, akademierne skal løse med de to uddannelser. På samme måde vil et tæt virksomhedssamarbejde kunne bidrage til en jobnær bestemmelse af profilerne.

Den 18. april rammesatte Svend Jensen nogle modeller fx black-boxing, teknologiske udviklingsbaner, automationsmodeller m.m. for at give retning på drøftelser på et mere specifikt uddannelsesniveau uden at lande helt inde i studieordningerne. Disse modeller kan skabe en uddannelsesnær dialog- og forståelsesramme, der gør det muligt for alle interessenter at bidrage med input, selvom de ikke er fortrolig med studieordninger og andet godt fra uddannelsernes maskinrum.

Den 30. Maj gav lokale virksomheder deres bud på hvilke kompetencer de ser som væsentlige.

Begge dage har været en blanding af indlæg og gruppearbejde.

Der vil udkomme et skriv om outcomet af disse dialoger.