Nytårskur 2017

Projektets formål var at fremstille en automatiseret udskænkning til Nytårskuren afholdt af Odense Kommune.

Udskænkningen skulle forgå som en del af barmiljøet som blev afviklet af Natklub og Evenhuset Slagteriet.

Projektet blev gennemført af vores 3. Semester automationsteknologer i samarbejde med undervisere Claus Bredahl Jensen og Jalal Azadi. Til formålet blev en collaborativ UR robot anvendt, da denne ikke skal have en sikkerhedsafskærmning.

Robotten skulle monteres med en flaskeholder som de studerende selv tegnede og 3D printede i skolens Fablab.

 

Ydermere fremstillede de studerende to shotholdere, som hver især kunne indeholde 10 shotglas.

Robottens program skulle tage højde for, at flaskens indhold sank ved udskænkning og dermed ændredes vægten af flasken samt flaskens midtpunkt og hældning under udskænkning.

Projektet blev afviklet som en del af et valgfag omkring robotteknologi.

Vores undervisere blev klædt på til opgaven gennem et dagskursus afholdt af Universal Robots i Odense.