Byggetekniske temaarrangement

16. november 2017 var Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse (BvB) og Konstruktøruddannelsen i Odense vært ved en velbesøgt konference på Erhvervsakademiet Lillebælt om udfordringer og muligheder i forbindelse med bygningsfornyelse.

Ca. 500 konstruktørstuderende og knap 50 personer fra byggebranchen og -sektoren med interesse for bygningsfornyelse deltog i arrangementet.

Formålet med konferencen var at sætte fokus på ombygning og renovering af den eksisterende bygningsmasse som er på dagsordenen hos både statslige-, kommunale og private bygherrer ikke bare i Danmark, men verden over. Problemstillingen er ligeledes interessant i kraft af den kulturarv og arkitektur der måske ønskes bevaret, men også i forhold til viden og erfaring om konstruktionsprincipper og materialevalg som er repræsenteret i eksisterende bebyggelser, - bebyggelser, der nu skal renoveres.

Både BvB og konstruktøruddannelsen er optaget af at gøre en væsentlig forskel for og med aktørerne i byggeriet ved at bidrage til den forsatte udvikling og kvalificering af vidensniveauet i byggebranchen.

Med dette "Byggeteknisk temaarrangement" ønskes at fokusere på:

  • Fokus på byggetekniske- og processuelle problemstillinger.
  • Skabe opmærksomhed og motivere til brug af gennemarbejdede løsninger.
  • Brobygning mellem aktører i byggebranchen.
  • Fremme forståelse for tværfaglighed og helhedstænkning.

På konferencen var der oplæg ved Paw Engsbye Rasmussen Vicedirektør, advokat BvB - Palle Larsen, Bygningsingeniør BvB - Kenneth Nielsen, Bygningskonstruktør - Susanne Pouline Svendsen Direktør BYG-ERFA - Tor Johansson, BYG-ERFA

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Paw Engsbye Rasmussen Vicedirektør, advokat  BvB – paw@bvb.dk

Henrik Kryger Madsen Videncenterchef, Arkitekt MAA – hkma@eal.dk