MdocFM erfa møde

Tirsdag den 30. januar deltog mere end 50 virksomheder og 150 bygningskonstruktørstuderende i en konference om digital bygningsdrift og digitale data til bygningsdrift. Konferencen blev afholdt hos Erhvervsakademiet Lillebælt, Seebladsgade1, Odense og var arrangeret i et samarbejde med NTI Cad Center.

Formålet med konferencen var dels at sætte spotlight på digital bygningsdrift og det projekteringsflow som skaber data til digital bygningsdriften, men også at præsentere nogle af de nye tendenser der rører sig på området. Derudover blev der afholdt erfa-møde for de virksomheder som allerede fungerer i et digitalt FM miljø.

På programmet var følgende indlæg:

-        Digital bygningsdrift ved Arbejdernes Andels Boligforening i Aarhus (AAB) – v. Arne Tollaksen.

(Arne har været en af de drivende kræfter ifm. digitalisering af bygningsdriften i AAB)

-        Byggeprocessens værdikæde, med fokus afdækning af digitale data til drift på Campus EAL – v. Tom Frostgaard, Erhvervsakademiet Lillebælt.

(Tom har været bygherres repræsentant og digitale ”vagthund” på processen vedr. kravsspecifika-tioner, proces og indsamling af digitale data til driftsorganisationen)

-        Præsentation af NTI Outdoor – ved Michael Møller Jensen og Mikkel Leth Gregersen fra NTI

(NTI OUTDOOR er en løsning til registrering af udenomsarealer ved hjælp af droneoverflyvninger. Efter registreringen kan der tilknyttes økonomi til drift og vedligeholdelse af arealerne)

-        Strategisk og fagligt indlæg om Key Performance Indicator (KPI) – v. Lisbeth Bau Madsen, Basico

(Key Performance Indicators er betegnelsen for Nøgleindikatorer for serviceleverancer)

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse hos:

Henrik Kryger Madsen: hkm@eal.dk

Tom Frostgaard: tf@eal.dk