BYG TIL VÆKST LEAN


OM PROJEKTET

I forbindelse med fase 1 af omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i Odense – ”Fra gade til by” – opføres der et nyt musik, kultur og konferencehus – Odeon, kæmpe underjordiske parkeringsanlæg og 42 ungdomsboliger. Odense Kommune, RealDania og KPC er bygherre og de har tidligt udvist interesse og vilje til at samarbejde med Byg til Vækst og i særdeleshed om udvikling af projektet ”Byg til Vækst Lean”.

Projektets hovedemne er at implementere konceptet ”Byg til Vækst Lean” ud fra den tese, at inddragelsen af bygningsarbejdere og udnyttelse af deres viden og kompetencer vil gavne produktivitet, arbejdsmiljø, trivsel og indtjening.

Byg til Vækst har derfor i samarbejde med bygherre, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere udarbejdet et projekt, som har til formål at skabe produktivitetsforøgelse gennem udvikling af medarbejderkompetencer på primært operativt niveau.

Det skal ske gennem inddragelse af medarbejdere og udnyttelse af medarbejdernes kompetencer og viden i planlægningsprocesserne. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skal optimeres på tværs af virksomheder og fag på byggepladsen. Målet er at opnå målbare resultater på områder som arbejdsmiljø, trivsel, spild, indtjening.

”Byg til Vækst Lean” er i udgangspunktet en videreførelse af Tillidsbaseret Lean, som genererede positive resultater i forbindelse med NCC-projektet, men i dette projekt vil der blive arbejdet på tværs af virksomheder og fagområder, og så vil der være en større opmærksomhed på implementering af LeanConstruction-principper.

I det større perspektiv skal projektets resultater øge produktiviteten i byggebranchen på Fyn, i de involverede virksomheder og i de konkrete byggerier i og omkring Thomas B. Thriges Gade.

Projektets resultater og erfaringer søges aktivt videreført til kommende fynske mega-byggerier, som fx Odense Letbane og Nyt OUH, hvis projektledelse indgår i Byg til Vækst-Leans følgegruppe.

Her kan du læse mere om projektets design: