EVOPTU studietur til Berlin

Hovedoverskriften på vores studietur til Berlin er: Videngrundlag! Vi vil undervejs i bussen arbejde med netop dette.

Der vil være et separat program under busturen. Bussen er indrettet som konferencebus, så vi får de optimale rammer for at arbejde undervejs.

Den 9. marts vil vi deltage i ITB Berlin messen, hvor der vil være et utal af udstillere fra turistbranchen, workshops, oplægsholdere, debatter og masser af muligheder for at netværke med kollegaer fra hele Europa.

Vi vil også prøve at opleve lidt af Berlin, både som grupper og på egen hånd, hvor vi suger til os af indtryk omkring turismen i Berling på alle fronter.

Således vil den guidede tur fredag formiddag forgå med guidning af vore ”lokale” guide; Claus Koch.

Den 10. marts besøger vi også et hotel, som vil fortælle os lidt om hvordan de indgår i destinationen og hvordan de har tacklet den stigende terrortrussel, senest med december angrebet på et julemarked.