FAKE NEWS

Det går stærkt på nettet. Nyheder postes så stærkt, at der ikke altid bliver tænkt kildekritisk eller tjekket om fakta er korrekt –  ”del eller dø” bliver en  vane, og det væsentlige i at komme først og blive ”set” overstiger den almene kritiske  iagttagelse.

EAL Biblioteket vil gerne give dig nogle redskaber til at gennemskue nyhedsstrømmen og undgå at falde i FAKE NEWS fælden – både som studerende og som privat bruger:

TJEK KILDEN Undersøg siden, dens link og nyhedens forfatter. Virker det hele troværdigt?

LÆS VIDERE Holder overskriften, når du læser hele artiklen? Understøtter den historien?

ER DET EN JOKE? Er artiklen seriøs eller er den ment for sjov? Tjek om kilden laver satire.

TJEK DATO Er nyheden aktuel? Hvis ikke, kan det gøre den irrelevant eller ligefrem vildledende.

FORDOMSFULD? Overvej om dine egne overbevisninger påvirker din dømmekraft.

SPØRG EKSPERTEN - kom ind på bibloteket.