Case 1: Psykiatri og diabetes

Den sårbare psykiatriske patient

I Danmark lever ca. 43.000 mennesker med skizofreni.

Hvert år opstår ca. 3500 nye tilfælde af skizofreni og årligt indlægges ca. 16.000 patienter med skizofreni.

Dette svarer til ca. 32 % af alle psykiatriske indlæggelser (Sundhedsstyrelsen, 2015b).
Patienter med skizofreni udgør en sårbar patientgruppe.

Bl.a. viser eksisterende forskning, at mennesker med skizofreni har en høj overdødelighed - faktisk lever mennesker med skizofreni i gennemsnit 20 år mindre end raske (Larsen & Olivarius, 2016).

Dette skyldes bl.a. en højere selvmordsrate, men kan også tilskrives en øget udvikling af somatiske sygdomme herunder bl.a. hjerte-kar-sygdom og diabetes.

Der er en forhøjet risiko for udvikling af type 2 diabetes hos patienter med psykotiske lidelser, herunder skizofreni, 1 ud af 5 mennesker med skizofreni udvikler diabetes (Larsen & Olivarius, 2015 ; El-Mallakh, 2006).

Det svarer til, at 15 % (Larsen & Olivarius, 2015).

Dette skyldes bl.a. usund livsstil, genetik samt medicinbivirkninger, der kan give øget appetit og dermed vægtøgning.

Mennesker med skizofreni har ofte nedsat sygdomsforståelse der kan medføre udfordringer med at agere hensigtsmæssigt i forhold til deres diabetes. (Annamalai & Tek, 2015).

Skizofreni koster årligt det danske samfund 2,61 mia. kr. i pleje og behandling.

Diabetes koster det danske samfund 1,97 mia. kr. i pleje og behandling (Sundhedsstyrelsen, 2015a ; Sundhedsstyrelsen, 2015b). Patienter med både skizofreni og diabetes udgør en omkostningstung patientgruppe.

Skizofrenidiagnosen medfører ofte en række kognitive forstyrrelser, som gør at patienten ikke har forståelse for egen sygdom (Annamalai & Tek, 2015).
I Danmark er sygehuset organiseret i specialer, det vil sige at skizofreni og diabetes ikke behandles samme sted. Det betyder en fragmentering af pleje og behandling.

I Odense varetager Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital pleje og behandling af diabetes. Skizofreni varetages af Psykiatrisk afdeling, Odense.

Denne opbygning af sundhedsvæsnet i silo’er bevirker, at behandlingen af den enkelte sygdom bliver varetaget at specialiserede sundhedspersonale, dette bidrager til en mere specialiseret, effektiv og dybdegående behandling af den specifikke sygdom.

Et siloopdelt sundhedsvæsen bevirker i denne henseende, at kompetencer og viden ift. begge sygdomme ikke er tilstede hos hhv. somatisk- og psykiatrisk regi. Forskning viser, at sundhedspersonalet bevidst prioriterer den modsatte sygdom fra, da de ikke føler sig kompetente til at indgå i behandling og vurdering heraf. (Jensen & Jensen, 2017).

Forskning viser en tendens til, at særligt somatiske sygeplejersker ofte har en negativ holdning til patienter med psykisk sygdom.

Dette skyldes en utryghed forårsaget af manglende viden (Björkman et al. 2008 ; Švediené et al., 2009 ; Brian, 2000).

Anden forskning viser, at både somatiske- og psykiatriske sygeplejersker efterspørger mere samarbejde og vidensudveksling mellem somatik og psykiatri (Kristiansen et al., 2015).

Patienter med både skizofreni og diabetes er en ekstrem sårbar patientgruppe, med en risiko for at ‘blive tabt’ i systemet – og forstærkes af at denne patientgruppe ofte mangler den kognitive formåen til at kunne agere imellem sundhedsvæsnets forskellige silo’er.

Konsekvenserne heraf er fx at patienterne ikke er vel-medicineret og derfor må indlægges oftere, ikke møder op til ambulante kontroller samt at de oftere bliver en ‘kastebold’ afdelingerne imellem, hvor de ikke får den fornødne hjælp.

Bjarne Slipsager

65 43 48 05

BJSL@EAL.dk

Sara Emilie Troelsdatter

23 81 65 59

SEHA@UCL.dk

Mette Damkjær Syse

61 30 99 19

mette.syse@rsyd.dk

Mette Maria Skjøth

20 57 50 43

mms@rsyd.dk

Christina Askløf og Michael Damkjær

28 91 72 11 og 27 29 31 12

cask@iti.sdu.dk og mada@iti.sdu.dk