OM PROJEKT MOMIT

 

Projekt Mom-IT er en innovativ IT-intervention, der har til formål at give nybagte mødre indsigt i egen sundhed og motivere til en sund livsstil og vægtkontrol. Projektet er delt op i tre faser, hvor den første del er afdækning af behov blandt brugerne, den næste del er udvikling af interventionen, hvor brugerne og andre interessenter inddrages i en iterativ proces, og den tredje del er et RCT-studie, der tester effekten af interventionen.

MomIT – en InnoEvent case

I uge 11, 2018, blev der afholdt InnoEvent på Erhvervsakademiet Lillebælt. Studerende fra University College Lillebælt, Erhvervsakademiet Lillebælt og SDU fik en uge til at løse en af fire problemstillinger. En af casene var projekt MomIT, som otte tværfaglige grupper arbejdede med. De studerende blev præsenteret for casen og dens problemstilling ”Hvordan kan vi understøtte postpartum kvinder med en sund livsstil og vægtkontrol”?, og der blev givet oplæg om de kliniske forhold relateret til overvægt, samt hvordan man kan ”nudge” brugere.

I løbet af ugen kom fysioterapeut Kate fra Morskrop.dk forbi, hvor hun talte med hver gruppe om de udfordringer, som hun oplever kvinderne har, der er relateret til overvægt, efter en fødsel. Vinderen blev kåret lørdag i uge 11 af et dommerpanel bestående af klinikere, forskere og folk fra det offentlige og private erhvervsliv.