banner


Du får gennemgået de vigtigste teorier og metoder inden for bestyrelsesarbejde, og du får dermed mulighed for at styrke din indsats i bestyrelsesarbejdet.Grundlæggende bestyrelsesansvar er for dig, der enten overvejer at indtræde i en bestyrelse eller for dig, der har siddet få år i en bestyrelse. 

Med Grundlæggende bestyrelsesansvar får du en god basisviden om praktisk og teoretisk arbejde i en bestyrelse.

Uanset om du sidder i bestyrelsen i folkeskolen, idrætsklubben eller i små og mellemstore virksomheder vil du kunne få viden, så du kan udvikle din egen praksis inden for bestyrelsesarbejdet. 

På faget vil du blive introduceret for praksisnære teorier og værktøjer så som fx den gode dagsorden, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsen som ledelsesteam.

Bestyrelsens og det enkelte medlems juridiske ansvar og generel lovgivning på arbejdet vil også blive gennemgået.

Du kan derudover vælge modulet Udvidet bestyrelsesansvar for at få yderligere viden om bestyrelsesarbejdet.

Du kan bruge Grundlæggende bestyrelsesansvar som led i din videreuddannelse eller efteruddannelse. Du kan også tage faget som selvstændigt kursus. Grundlæggende bestyrelsesansvar er et valgfag på Akademiuddannelsen i ledelse.