banner


Du får viden om lejelovgivningens anvendelsesområde og dens medfølgende domspraksis til brug for korrekt fastsættelse af lejen for bolig og erhvervsmål uanset ejendommens placering.

Faget giver dig kompetencer, så du selvstændigt kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og i overensstemmelse med de mægler-etiske regler kan påtage dig ansvar for rådgivning om udlejning af boliger og erhvervslokaler, herunder fastsætte en korrekt leje for de pågældende lokaler. 

Samtidig giver faget dig kompetence til at analysere bolig- og erhvervslejekontrakter for blandt andet at kunne fastslå forhold, der kan påvirke værdien af lejemålet i vurderingsmæssig sammenhæng.

Du opnår samtidig kompetence til at se de åbenbare lejereserver i bolig- og erhvervsejendomme, ligesom du opnår viden om, hvorledes du via lejelovgivningens komplicerede regler kan optimere en ejendoms lejeindtægter.

Faget giver sammen med investeringsteori den grundlæggende viden til brug for uddannelsens videre forløb.