banner


Økonomistyring ruster dig til opgaver i økonomiafdelingen. Økonomi er grundlaget for alle organisationer - hvad enten de arbejder inden for handel, produktion eller service.Vil du prøve kræfter med opgaver inden for økonomisk planlægning og styring, får du med Økonomistyring i praksis den grundlæggende viden om virksomhedens komplekse økonomi. Økonomistyring i praksis er en fortsættelse af Erhversøkonomi og faget videreudvikler din teoretiske viden og træner dig samtidig i at omsætte den opnåede teoretiske viden til praktisk anvendelse.

Du får kompetencerne til at tage del i netop den overordnede økonomi- og aktivitetsstyring på både de interne og eksterne linjer.

Du lærer at udarbejde økonomistyrings- og beslutningsmodeller, at fastlægge økonomiske mål- og resultatplaner og at analysere konkurrence- og omkostningsforhold.

Likviditetsstyring, debitorstyring og kreditorstyring bliver del af din værktøjskasse, og med økonomisk efteruddannelse får du også ny viden om finansiering og budgettering. Du kommer omkring både egen- og fremmedfinansiering og lærer at udarbejde budgetmodeller af forskellig slags.

Derudover får du praktisk træning i udarbejdelse af costs/benefit-analyser og får grundigt indblik i kapacitetsplanlægning og optimeringsmuligheder.