banner


Du får kendskab til teorier og metoder på skatte- og afgiftsområdet både på privat- og erhvervsområdet og viden om skattemyndighedernes organisation og arbejde. Vægten vil blive lagt på lovgivningen inden for beskatningen af fysiske personer, hvor du får viden om skattemyndighedernes organisation og arbejde og indkomstskattesystemets virkemåde.

Du lærer at vurdere almindeligt forekommende situationer omkring den subjektive skattepligt for fysiske personer og at opgøre den skattepligtige indkomst for en fysisk person - lønmodtager som selvstændig erhvervsdrivende.

Du får viden om, hvordan du kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere, interessenter, borgere og virksomheder inden for rammerne af en professionel etik.