banner

More about the programme
Vi analyserer transport og lagrene og kommer med forbedringsforslag til, hvordan de kan optimeres i de forskellige situationer. Vi vil komme ind på de 4 transportarter og deres forskelligheder - også de juridiske.

På dette fag får du en faglig specialisering på områderne transport, lagerstyring og transportjura, så du kan være med til at træffe beslutninger ud fra omkostninger, service, ansvar og regler.

Du lærer at vurdere de forskellige fysiske transportformers karakteristika og de materialetyper, som anvendes og de forskellige transportformers muligheder og konkurrence mellem dem.

Papirarbejdet er en vigtig del i transporterhvervet: hvilke transportdokumenter skal anvendes ved en given transport, og hvilken betydning har det, at dokumentet er korrekt udfyldt.

Ansvarsfordelingen er afhængig af transporttypen, og du lærer at vurdere den forskel i ansvaret, der er afhængig af transporttypen og vælge den relevante transportform og forstå betydningen af, hvilke områder en transportør kan fraskrive sig en del af transportansvaret.

Du får indblik i at anvende centrale metoder og redskaber til at foretage simple fragtberegninger, at vurdere transporttilbud i forhold til service og omkostninger og anvendelsen af hubs, terminaler og lagre herunder deres indretning og placering.

Undervisningsform: Blended Learning