InnoEvent vinder pris - unikt samarbejde en succes

2000 studerende fra professionshøjskoler og erhvervsakademier har siden 2010 udviklet flere end 130 innovative og brugbare løsninger til Fyns største arbejdsplads: Odense Universitetshospital. Det er virkeligheden bag den årligt tilbagevendende innovationsevent InnoEvent. Nu vinder InnoEvent DSEB's Innovations- og Entreprenørskabspris på 100.000 kr.

DSEB uddeler hvert år Innovations- og Entreprenørskabsprisen på 100.000 kroner. Prisen hylder den særlige indsats, som har bidraget til at styrke innovation og entreprenørskab inden for uddannelsesområdet.

Prisen overrækkes ved arrangementet Danmarksmesterskabet i Entreprenøskab 2014, den 22. maj 2014, kl. 14.00-18.30 i Børssalen, København.

Læs hele pressemeddelelsen her.