Undgå overspringshandlinger

Begge studerende er først begyndt at benytte huset efter, at det flyttede til de nye lokaler på Amfipladsen i Odense, og det har særligt for Nikolai været en øjenåbner i forhold til forskellige kulturtilbud, der er i Odense og i miljøet omkring studenterhuset. Han har blandt andet deltaget i et foredrag om iværksætteri, forskellige koncerter og stand-up arrangementer. Han syntes, at arrangementerne i huset generelt er af rigtig høj kvalitet, og opfordrer andre studerende til også at være opmærksomme på foredrag, der ikke er direkte studierelevante, men som man alligevel kan tage en hel del med fra.

Han syntes, at omgivelserne i huset er behagelige og samtidig er mulighederne for det, han kalder ”akademiske-overspringshandlinger” relativt små. Det bakkes op af Julie Nygaard Kristen, der også studerer på Erhvervsakademiet Lillebælt:

- Jeg bruger meget tid på eksamens- og lektielæsning i Studenterhuset, hvor jeg primært er i deres stillezone. Det fungerer rigtig godt for mig, da der ikke skal meget til for, at jeg bliver distraheret. Jeg kunne sagtens sidde hjemme og læse, men der er tusind overspringshandlinger, jeg kan give mig i kast med.

Både Julie og Nikolai benytter også husets cafe både til hygge, og hvis de skal arbejde sammen med deres studiekammerater. De fremhæver begge den gode atmosfære i cafeen.

- Nikolai: Stemningen er dejlig uformel, og man får ikke følelsen af at være i vejen. Man får ro til at fordybe sig, og så er priserne i cafeen også rigtig studentervenlige. En alm. kop kaffe koster fx kun 10 kr.

Begge studerende er først begyndt at benytte huset efter, at det flyttede til de nye lokaler på Amfipladsen i Odense, og det har særligt for Nikolai været en øjenåbner i forhold til forskellige kulturtilbud, der er i Odense og i miljøet omkring studenterhuset. Han har blandt andet deltaget i et foredrag om iværksætteri, forskellige koncerter og stand-up arrangementer. Han syntes, at arrangementerne i huset generelt er af rigtig høj kvalitet, og opfordrer andre studerende til også at være opmærksomme på foredrag, der ikke er direkte studierelevante, men som man alligevel kan tage en hel del med fra.

Studenterhusets faciliteter tæller blandt andet Studiezone, hvor du i absolut ro og fred og med udsigt over Amfipladsen kan læse. Biblioteket hvor du kan afhente bestilt materiale fra andre biblioteker. Studiezone og bibliotek har åbent mandag – fredag kl. 10.00 – 18.00. Cafeen er åben mandag – onsdag kl. 10.00 – 22.00, torsdag – lørdag helt til 00.00 og søndag 10.00 – 16.00. Herudover holder Studievalg Fyn også til i studenterhuset.

Spændende arrangementer i februar måned er blandt Comedy Open Mic med Sebastian Dorset som vært. Valentine Speed Dating. Informationsmøde om højskole ophold i udlandet og foredrag om veganisme. Comedy Zoo on tour gæster ligeledes studenterhuset i februar. Du kan følge med i arrangementer på studenterhusets hjemmeside.