Besøg af den amerikanske ambassadør

De studerende på Munkebjergvej fik pludselig en noget anderledes dag på studiet, da den populære amerikanske ambassadør Rufus Gifford besøgte de studerendes mini Innoevent.

De studerende arbejder tæt sammen med audiologisk afdeling på OUH. Afdelingen ønsker at flytte en del af høretest-arbejdet ud til folks egne smartphones, og de studerende arbejder derfor på at udvikle forskellige apps til formålet. Den amerikanske ambassadør kom på besøg netop som de studerende var igang med at pitche deres idéer for virksomheden Izinga samt eksperter fra OUH.

Ambassadør Gifford spurgte interesseret ind til de studerendes arbejde, og var meget imponeret over deres projekter, ligesom de studerende også var meget begejstrede for at møde den karismatiske ambassadør.