EAL studerende er efterspurgte i udlandet

Repræsentanter fra Hardware Group samt studerende og underviser fra IT teknolog-uddannelsens netværkslinje.

Juniper Networks Academic Alliance arbejder på at hjælpe deres partnere med at komme manglen på kvalificeret arbejdskraft til livs. Dette gøres blandt andet ved at bringe industrien og uddannelserne sammen, og det er der nu kommet et spændende samarbejde ud af.

Erhvervsakademiet Lillebælts IT teknolog-uddannelse med speciale i netværk fik i september besøg af den engelske virksomhed Hardware Group, som gerne ville møde de studerende og høre mere om uddannelsen. Samtidig gav virksomheden en præsentation af sig selv, og havde flere studerende til praktik-samtale.

Både Hardware Group og de studerende var begejstrede for besøget som resulterede i praktikpladser til tre af de studerende.

Læs mere om besøget og det nye samarbejde mellem EAL og Hardware Group på Junipers hjemmeside.