EAL studerende vinder Danish Entrepreneurship Award

De glade vindere fra EALs innovation- og entreprenørskabsuddannelse i Odense

6000 elever og studerende stillede i dag op ved Danish Entreprenuership Award. I mængden var også studerende fra EAL, som i den grad gjorde sig bemærkede ved at sætte sig på samtlige fire finalepladser i idékonkurrencen for videregående uddannelser

Begejstringen ville ingen ende tage i EAL-lejren da klokken i går rundede 13.00, og finalepladserne ved dette års Entrepreneurship Award blev offentliggjort. EAL satte sig solidt på samtlige finalepladser, så selv om vinderen først blev fundet senere på dagen, var EAL-sejren allerede hjemme.

I idékonkurrencen for videregående uddannelser var der 50 tilmeldte hold, hvoraf EAL udgjorde de 15. I konkurrencen blev der fundet en finalist inden for fire forskellige kategorier: mobil og web, produkt og teknologi, samfund og mennesker og sundhed og velfærd.

Vinderen blev gruppen Book2Wheel fra EAL-uddannelsen Pba.i Innovation og Entreprenørskab i Odense. Gruppens medlemmer Julia og Furgan stillede op i kategorien samfund og mennesker med deres online booking hjemmeside, hvor man kan leje/låne motorcykler og andre to hjulede køretøjer. Idéen er allerede ført ud i livet, og man kan således benytte sig af udlejningstjenesten, hvis man befinder sig i Odense, Århus eller København - læs mere på www.book2wheel.dk.

- Det er vildt, så langt vi er nået, og hvor godt uddannelsen og underviserne støtter op omkring vores idé. Alle muligheder der er på uddannelsen og ikke mindst i EALs FabLab er med til at gøre dette til virkelighed og hjælpe os på vej imod iværksætterdrømmen, siger Furgan Rathore fra Book2Wheel.

EALs finalehold:

Commitment i kategorien ’sundhed og velfærd’ fra EAL i Vejle

NapFold i kategorien ’produkt og teknologi’ fra EAL i Odense

MixU i kategorien ’Mobil og web’ fra EAL i Vejle

Book2Wheel (vinder) i kategorien ’samfund og mennesker fra EAL i Odense