Træcykelræs i Odense

Produktionsteknologerne har som en del af deres fag 'produktudvikling og konstruktion' fremstillet 6 flotte og meget forskellige cykler af træ og genbrugsdele. Cyklerne, der er blevet bygget i EALs FabLab, skulle i dag igennem den helt store test - det kan man næppe gøre bedre end ved en god gang ræs. Cyklerne skulle kunne holde til fire runder i hallen, hvor der også skulle skiftes cykelrytter efter hver runde.

De fleste cykler klarede turen, mens nogle enkelte fik lidt problemer undervejs.

Efterfølgende blev den flotteste/mest innovative cykel kåret, og selvfølgelig også vinderen af selve ræset, som fejrede sejren med champagne i bedste Formel 1 stil.

Hvis du vil se en lille bid af, hvordan ræset løb af stablen så kig ind på EALs Facebookside, hvor vi har delt en video.