EAL kårer årets bedste praktikophold

Igen i år kårer Erhvervsakademiet Lillebælt det bedste praktikophold – Årets EAL Praktik 2016/2017. Prisen går til et praktikophold, der har været særligt givende for den studerende. Vinderen af Årets EAL Praktik går videre til en national konkurrence hvor der dystes mod Danmarks øvrige otte erhvervsakademier.

- Noget af det allervigtigste ved erhvervsakademiets uddannelser er den tætte relation til erhvervslivet, som de studerende bl.a. får gennem deres obligatoriske praktikophold. Med kåringen af Årets EAL Praktik sætter erhvervsakademiet særligt fokus på den gode relation til praktikvirksomhederne, siger EALs erhvervskontaktchef Alice Petersen.

Et klap på skulderen

Det er de studerende selv, der indstiller deres praktikophold til Årets EAL Praktik og derved får mulighed for at give deres praktikvirksomhed et klap på skulderen. Alle erhvervsakademiets danske og internationale studerende i Vejle og Odense som har været i praktik i en dansk virksomhed i studieåret 2016/2017 har mulighed for at indstille deres praktikvirkophold til prisen. Ud af de indstillinger der modtages udvælges der fem nominerede, som skal præsentere deres praktikophold foran en jury den 21. april. Juryen består af en repræsentant fra det lokale erhvervsliv, EAL prorektor samt en studerende fra De Studerendes Råd.

Men det slutter ikke ved kåringen den 21. april. Vinderen af Årets EAL Praktik går videre til en national konkurrence blandt landets i alt ni erhvervsakademier. Den nationale konkurrence afholdes i Operahuset i København den 16.maj. 

Fakta om Årets EAL Praktik Pris

  • De studerende indstiller selv deres praktikvirksomhed
  • Indstillingerne vurderes af et fagligt panel på:
    • Personlig og faglig udvikling
    • Den sociale oplevelse
    • At gøre viden til værdi
    • Både danske og internationale studerende kan indstille deres danske praktikvirksomhed hvis de har været i praktik i efteråret 2015 eller i foråret 2016

Sådan deltager du i konkurrencen

Har du været i praktik i efteråret 2016 eller i foråret 2017, indstiller du din praktikvirksomhed her

Du kan læse mere om sidste års vinder Kasper Pedersen og Colourbox her