EAL studerende i finalen til Inno-prisen 2017

Innovation er afgørende i vores moderne vidensamfund, hvor nytænkning bliver mere og mere afgørende for samfundsudviklingen. VIA University College og Innovationsfonden vil med Innovationsprisen 2017 hylde unge talenter og støtte realiseringen af innovative ideer, der kan skabe vækst og udvikling i samfundet. Heriblandt finder vi to virksomheder fra EALs inkubationsmiljø, nemlig Webcofounder og Book2Wheel.

Book2Wheel var også var blandt vinderne i Danish Entrepreneurship Award sidste år, og har nu ligesom Webcofounder og de 8 andre finalister, chancen for at vinde Innovationsprisen 2017 samt 50.000 kroner til videreudvikling af deres virksomhed.

Webcofounder
Ved Esben Brandborg Østerby, Pba. i Innovation og Entreprenørskab.

Webcofounder er en videobaseret online matchmaking platform for iværksættere. Alle brugere kan præsentere sig selv med en kort video. Det samme kan man på sin ide-side, hvor man også kan modtage konstruktiv feedback fra andre brugere. Forretningsmodellen er abonnementsbaseret for investorer og rådgivere, men er 100 % gratis for iværksætter segmentet. Webcofounder gentænker således både måden vi finder vores samarbejdspartnere på og hvordan man som iværksætter hurtigt og nemt kan få valideret hvor god ens ide er.

Book2Wheel
Ved Furqan Rathore og Madalina Pusztai, Pba. I Innovation og entreprenørskab.

Book2Wheel er et website, hvor man kan leje og dele cykler. Platformen forbinder folk der vil udlåne deres cykler med folk der har behov for at låne en cykel. Siden er designet til både B2C og C2C markedet, således at både forretningsejere og helt almindelige borgere kan opliste deres cykler på siden ganske gratis. 

Du kan læse mere om innovationsprisen her.