Ny institution – nyt navn

I efteråret stemte bestyrelserne på henholdsvis EAL og UCL for en fusion af de to uddannelsesinstitutioner og nu er navnet på den fusionerede institution blevet besluttet: Erhvervsakademi og professionshøjskole UC Lillebælt.

- Det har været vigtigt for valg af navn, at det på samme tid skulle fortælle, hvem vi er og hvor vi kommer fra, lyder det fra de to rektorer Jens Mejer og Erik Knudsen.

Der er påbegyndt et arbejde omkring den nye institutions visuelle identitet, herunder logo. Fusionen bliver formelt godkendt til sommer og fra efteråret vil man optræde under det nye navn og en ny visuel identitet.