To EAL teams videre til DM i Entreprenørskab

65 studerende fra hele Syddanmark var den 2. maj samlet for at præsentere deres iværksætterideer for et panel af erfarne erhvervsfolk og samtidig dyste om titlen som regionsmester i entreprenørskab og en adgangsbillet til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab for studerende.

Alle de studerende ved regionsmesterskaberne har deltaget i entreprenørskabsforløbet Start Up Programme, hvor de i månedsvis har arbejdet med at udvikle og optimere deres iværksætteridéer. Til regionsmesterskabet blev de studerende bl.a. bedømt på samarbejds- og netværksrelationer, deres forretningsmodel og om deres idé skaber værdi.

De gode idéer

Desværre løb ingen af EAL grupperne med titlen som 'regionsmester', men gruppen Nordic Fold blev sporvinder i kategorien 'serviceinnovation', og blev samtidig udtaget til DM i Entreprenørskab den 1. juni. Det samme blev Team Tasked (også fra EAL). 

Se hvad de studerende skriver om deres idéer herunder

Nordic Fold

Har du overvejet hvor mange bakterier din serviet indeholder når du er ude og spise på restaurant? En undersøgelse fra det Europæiske Institut for Food, Science and Technology, har påvist at der er fundet stafylokokker og kolli bakterier i restaurantservietter. 

For at løse disse problemer er ideen om NordicFold opstået. NordicFold er en servietfoldemaskine, som skal folde ensartet servietter automatisk på 10 sek. pr. serviet. 

Team Tasked

Tasked is a free online platform that can be described as an alternative bulletin board that connects people who need assistance from people located nearby,  who are able to assist them as soon as possible to get the task done.

I alt kvalificerede 5 hold sig til DM, der afholdes den 1. juni på Børsen i København. Her skal de mest innovative studerende fra hele landet dyste om Danmarksmesterskabet og chancen for at repræsentere Danmark, når der i slutningen af juni afholdes Europamesterskab i Finland.