Multimediestuderende laver indhold til app mod rygsmerter

Forsking viser, at smerter i den nedre del af ryggen er den største årsag til invaliditet i Europa. Hvert år går 1 ud af 15 voksne til deres læge på grund af smerter i ryggen.

Med SelfBACK-projektet håber forskerne bag at udvikle en app, der kan hjælpe patienter med selv at tilrettelægge den rette behandling ud fra deres konkrete situation. 

Nuværende og tidligere studerende leverer indhold

Tony Dieu er tidligere studerende ved uddannelserne til multimediedesigner og web developer ved EAL. Nu driver han egen virksomhed og arbejder med digital udvikling.

Tony har sammen med flere mediestuderende optaget videoindhold til den kommende SelfBACK-app i det store greenscreen studie i bygning D.​

Der er produceret små korte videoøvelser, der skal instruere brugerne i, hvordan de bedst kommer rygsmerterne til livs.

Erfaring og indhold til CV'et

Projektet har givet de studerende en god reference til CV'et plus god praktisk erfaring i at optage med et DSLR-kamera. Herunder optageteknik som for eksempel “exposure triangle” og lyssætning til greenscreen samt postproduktionsteknikker.

​Hvis du vil vide mere om brugen af augmented reality i uddannelse inden for sundhed kan du gå ombord i denne artikel. ​

SelfBACK-projektet løber frem til december 2020 og er støttet af EU med 4.92 millioner euro. Læs mere om SelfBACK på projektet hjemmeside.​