banner

Pap H lampe - green style


Koncept/idé

Med udgangspunkt i en strofe/citat fra en af Poul Henningsens sange/tekster skal deltagerne designe en lampe. Lampens fysiske fremtoning skal altså være inspireret af PH's tekstunivers. Hvis samfundsfag/dansk ikke inddrages, så skal lampen designes ud fra tre inspirerende billeder fra den enkelte elevs eget værelse.

Konceptet rummer et bæredygtigt benspænd, da materialet der skal arbejde i er genbrugspap. Vi forholder os kritiske til 'forbrug og smid væk'-mentaliteten ved at lave så lækre lamper, at man ikke kan forestille sig, at den skulle være lavet i noget andet materiale. Pæren er selvfølgelig en standard E14 energi sparepære. Lampen skal gå i tråd med PH's filosofier og tanker indenfor det lystekniske område, hvilket blandt andet indebærer, at det direkte udsyn til lyskilden skal begrænses - så der skal tænkes grønt uden at gå på kompromis med æstetik og funktion.

Fag

Fysik/naturfag: Poul Henningsens studier omkring lys, kelvin, lumen og farvelære.

Samfundsfag/dansk: PH den samfundskritiske stemme. Kultur, nazister, kommunister og sange ('Ølhunden' eksempelvis).

Kemi/naturfag/samfundsfag: Bæredygtighed, nedbrydning af materialer, recycling og cradle to cradle.

Se også:

Videoer om recycling og produktion af bølgepap

Forløb

Det teoretiske forarbejde i eksempelvis dansk, fysik og samfundsfag danner den base, hvorpå idéudviklingen starter ud fra. Lampen bliver derved en fysisk manifestation af det underviste teori. En repræsentant fra os (FabLab) vil i løbet af en dags workshop tage eleverne igennem processen fra idé til mock up. Vores repræsentant vil medbringe pap til de første undersøgelser, som udføres med hænderne, ved at hakke, skære og klippe i pappet til det har det udtryk, man søger i sin lampe.

Efter denne proces skal modellerne dokumenteres via arbejdstegninger, så de kan produceres på FabLabs laserskærer. Det skal foregå i Inkscape, Illustrator, Inventor eller andre tegneprogrammer, der kan producere vektorbaserede streger. Inkscape kan downloades gratis, og som udgangspunkt vil der på workshopdagen blive introduceret til dette.

Der er afsat en dag til produktionen, som vil foregå i vores FabLab i Sverigesgade 5 i Odense. Har I ikke muligheden for at komme selv og producere jeres lamper i FabLab, kan I sende jeres filer til produktion. Fablab vil så skære lamperne ud i pap og sende dem retur til endelig samling.

De færdige prototyper fotodokumenteres og præsenteres til offentlig skue og beundring.

Udgifter for skolen

Mock up materialer: Sakse, hobbyknive, tape, lim og skæreplader

Materialer til lampen: Hvid E14 fatning E14 LED kerte sparepære, hvid rund ledning

Software: Inkscape eller lignende software installeret på elevernes eller skolens computere

Kontakt

Michael Angelo Johansen
E-mail: micj@eal.dk
Tlf. nr.: 40 87 81 29