Case 2: Etniske minoriteter med diabetes

Flere danske og udenlandske undersøgelser peger på en større forekomst af diabetes blandt etniske minoriteter, bl.a. pakistanere, tyrkere, palæstinensere og somaliere, end blandt etniske danskere (https://diabetes.dk/media/92037/Type_2_diabetes_blandt_etniske_minoriteter.pdf).  En kombination af arvelige og adfærdsmæssige faktorer betyder for eksempel, at hyppigheden af diabetes i nogle etniske grupper er dobbelt så stor som i befolkningen som helhed. 

Etniske minoriteter udgør en voksende gruppe i det danske sundhedsvæsen. Sundhedspersonale vil derfor hyppigere komme i kontakt med etniske minoriteter og deres pårørende. Selvom der også blandt etniske danskere er en stor grad af forskellighed, viser forskning, at der kan være særlige pædagogiske, sociale, kulturelle og kommunikative opmærksomhedspunkter i mødet mellem sundhedspersonale og etniske minoriteter.

Blandt sundhedspersonale er der bred enighed om, at sygdomsmestring er en vigtig del af behandlingen. Sygdomsmestring handler bl.a. om viden om sygdommen, medicinhåndtering, at patienten bliver i stand til at regulere blodsukkerniveauet m.m. Patienter kan få undervisning i sygdomsmestring - ofte kaldet patientuddannelse - via et gruppeforløb eller individuel vejledning i kommunen eller på sygehuset. Sygdomsmestring kan give en øget livskvalitet med diabetes, en sundere livsstil og kan nedsætte risikoen for følgesygdomme grundet diabetes. I 2018 gennemførte KOPA (Kompetencecenter for Patientoplevelser) en kvalitativ afdækning af Region Sjællands population af sårbare diabetespatienter herunder etniske minoriteter. Undersøgelsens resultater viser, at diabetes ikke ”fylder” i hverdagen for langt størstedelen af de sårbare diabetespatienter på trods af, at over halvdelen af patienterne i undersøgelsen har følgesygdomme. For flere af de sårbare patienter i undersøgelsen blev følgesygdomme ikke forbundet med diabetes. For de etniske minoriteter er det ofte ensomhed, sprogvanskeligheder og andre helbredsproblemer, der overskygger deres diabetes. Der er således et misforhold mellem den betydning og alvor, som sundhedspersonale tillægger sygdommen, og den betydning de etniske minoriteter tillægger sygdommen og vigtigheden af sygdomsmestring.

Der mangler viden om, hvordan sundhedspersonale hjælper etniske minoriteter bedst muligt. En af udfordringerne er, at sundhedspersonalet har brug for mere viden om de forhold, der ofte har betydning for etniske minoriteter i deres hverdag. Denne viden kan betegnes som kulturelle kompetencer. De kulturelle kompetencer skal gøre sundhedspersonalet i stand til at tage højde for forhold, der har betydning for, hvordan etniske minoriteter bruger det danske sundhedsvæsen, og håndterer eller ikke håndterer deres diabetes. Forhold af betydning kan være:

  • Sprogvanskeligheder og analfabetisme
  • Dårlig mental sundhed såsom posttraumatisk stress og psykosomatiske smerter
  • Sygdomsopfattelse og en kulturbestemt forståelse af det danske sundhedsvæsen
  • Involvering af familien m.fl.

En anden udfordring er, at der mangler metoder og redskaber, som sundhedspersonale og etniske minoriteter kan anvende i dialogen om sygdomsmestring, og som tager højde for ovenstående forhold. Der er for eksempel meget få kommuner, der tilbyder kulturelt tilpasset patientuddannelse, og derfor er der mange etniske minoriteter, som ikke får hjælp og støtte i kommunen til at mestre deres sygdom via en kommunal indsats. Udenlandske undersøgelser peger på, at kulturelt tilpasset patientuddannelse kan have en positiv effekt på glykæmisk kontrol (stabilisering af blodsukker) og diabetesviden i målgruppen.

Der er dog behov for flere løsninger, der kan være med til at nedbryde de udfordringer, der udgør udslagsgivende barrierer i forhold til at kunne sikre god og tilstrækkelig håndtering af diabetes hos etniske minoriteter.

Det er vigtigt at løsningerne:

-        Tager højde for at undgå stigmatisering af personen med anden etnisk baggrund og diabetes

-        Integrerer interaktive læringsstrategier, som inddrager målgruppen aktivt i problemløsningen (co-creation)

-        Indeholder visuelle elementer

-        Har opmærksomhed på, at redskaberne kan målrettes sundhedspersonalet og/eller personen med anden etnisk baggrund

Der findes allerede nogle få løsninger, der understøtter dialogen mellem sundhedspersonale og etniske minoriteter (ikke alle er målrettet sygdomsmestring indenfor diabetes):

-        Komiteen for sundhedsoplysning har udviklet et visuelt dialogredskab som sundhedspersonale kan anvende når de foretager helbredsundersøgelser af nyankomne flygtninge https://kfsbutik.dk/da/e-boger/208-dialogredskab-e-bog.html?search_query=visuelt+dialogredskab&results=4

-        Desmond forskningsartikel om programmet ”A safer ramadan”  https://www.bmj.com/content/340/bmj.c3053.full?ijkey=RhP6GwQb5TAzfiq&keytype=ref

Sara Emilie Troelsdatter

23 81 65 59

seha@ucl.dk

 

Mette Damkjær Syse

61 30 99 19

mette.syse@rsyd.dk