Case 4: SAMSPIL MELLEM ALMEN PRAKSIS OG BORGEREN MED TYPE 2 DIABETES

I Danmark var der i 2018 over 260.000 danskere der levede med diabetes type 2. Dette tal er stigende, hvilket betyder, at der i 2030 vil være 430.000 danskere med type 2 diabetes.

Hvert år koster diabetes det danske samfund omkring 30 milliarder kroner, i henholdsvis produktivitetstab samt til pleje og behandling (Sundhedsstyrelsen 2015, sygdomsbyrden i Danmark kap. 9).

I efteråret 2017 blev der indgået en ny overenskomstaftale for almen praksis i 2018-2020 (OK18). I OK18 er der bl.a. ændringer i forhold til arbejdsdeling og samarbejde mellem almen praksis og diabetesambulatorier ift. patienter med type 2 diabetes, hvilket betyder, at det nu er den alment praktiserende læge, der er tovholder for borgerens diabetesforløb (overenskomst om almen praksis (2018) lokaliseret d. 11/2 2019 på https://www.laeger.dk/sites/default/files/overenskomst_om_almen_praksis_ok18_endelig_udgave.pdf).

Da diabetes type 2 til en vis grad er en livsstilssygdom, er det afgørende med tidlig indsats, da man derved kan øge borgerens viden om sygdommen og dermed forebygge evt. forværring, samt gøre borgeren mere bevidst om egen rolle i behandling og derved øge egenomsorgen.

For at skabe grundlag til forandring skal den praktiserende læge i konsultationen danne et fundament, hvor plan for tiltag bl.a. tager udgangspunkt i borgerens ønsker og præferencer ift. borgerens hverdagsliv. For at kunne inddrage borgeren til aktiv deltagelse i sin behandling, er det afgørende, at den alment praktiserende læge har et redskab til rådighed, der fungerer som både faglig beslutningsstøtte, og som kan understøtte borgerens deltagelse i behandling. Det er vigtigt, at borgeren er motiveret for at deltage aktivt i pleje og behandling, da det er videnskabeligt dokumenteret, at patientinddragelse er med til at skabe større patientsikkerhed, øge compliance og skabe mere tilfredshed samt livskvalitet hos borgerne (Coulter A., Patient engagement – what works? 2012).

I det danske sundhedsvæsen arbejder sundhedsprofessionelle efter bl.a. nationale og regionale guidelines for at sikre en ensartet behandling af høj kvalitet til borgerne. For at bidrage til at dette sker på en effektfuld måde har Cambio Healthcare Systems AB udviklet klinisk beslutningsstøtte (CDS), der kombinerer oplysninger, der er specifikke for en enkelt patient med gældende guidelines til at sikre overholdelse af disse guidelines eller give råd om, hvilken behandling der er bedst for patienten. CDS er en cloud-baseret platform, der kan integreres i alle journalsystemer. CDS er endnu ikke implementeret i Danmark, men er det i Sverige og som pilotprojekt i Skotland.

Ved brug af platformen kan den alment praktiserende læge automatisk blive informeret om en afvigelse fra gældende kliniske guidelines eller manuelt hente CDS frem i journalsystemet. CDS understøtter dermed patientsikkerheden, og gør arbejdsgange sikre og hurtige for lægen. Der er dog perspektiver i at udbygge CDS, så det kan blive et fælles redskab for den praktiserende læge og for borgeren med type 2 diabetes. CDS kan lede til et ligeværdigt samarbejde, hvor borgerens præferencer i forhold til livsstilsændringer er i fokus, og dermed integreres borgerens data, så der er fokus på borgerperspektivet i behandlingen.

På baggrund af ovenstående ønskes følgende problemstillinger belyst:

-        Hvordan kan den alment praktiserende læge anvende CDS, og i samspil med borgeren med type 2 diabetes styrke dennes egenomsorg og deltagelse i behandlingsbeslutninger?

-        Hvordan kan CDS udformes til et redskab, der er brugbart og anvendeligt for både borgeren med type 2 diabetes og for den alment praktiserende læge.

  • Fx hvilke apps skal der udvikles?

-        Hvordan tilrettelægges CDS, så det kan skabe et ligeværdigt samarbejde mellem den alment praktiserende læge og borgeren, så dennes præferencer ift. hverdagsliv er i fokus?

-        Hvordan kan den alment praktiserende læge inddrage borgeren med type 2 diabetes i behandlingsbeslutningen – altså skabe det ”rum” der skal til for, at CDS kan anvendes på borgerens præmisser?

  • Hvordan motiverer vi borgere med type 2 diabetes til at bidrage med data?

Hvordan imødekommes evt. barrierer for anvendelse af CDS hos den alment praktiserende læge?

Sara Emilie Troelsdatter

23 81 65 59

seha@ucl.dk

 

Mette Damkjær Syse

61 30 99 19

mette.syse@rsyd.dk