banner

5 gode råd når du søger om optagelse


Få 5 gode råd inden du sender en ansøgning til os

Når du sender en ansøgning til os, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på.

Studievejleder Pierre og Daniel giver dig i videoen herunder 5 gode råd, når du søger om optagelse:

De 5 gode råd lyder:

 

Send kun én ansøgning

Ønsker du at søge om optagelse på mere end én uddannelse hos os, kan du tilføje op til 3 uddannelser i samme ansøgning. Har du ændringer eller rettelser til din ansøgning, skal du ikke sende en ny. Send i stedet en mail til optagelse@eal.dk med dine rettelser

Angiv om du har søgt andre steder

Hvis du har søgt ind på andre akademier eller universiteter, er det vigtigt for os at vide. Hvis EAL ikke er din 1. prioritet, skal du oplyse os om du er blevet optaget eller ej på din(e) højere prioriteter, inden at vi kan tilbyde dig optagelse

Husk at vedhæfte bilag

Det er vigtigt, at du husker at vedlægge alle relevante bilag. På den enkelte uddannelseshjemmeside kan du se hvilke adgangskrav, du skal kunne dokumentere, som for eksempel motiveret ansøgning, kursusbeviser, diplomer, karakteroversigter eller lignende. Hvis du er i tvivl om din dokumentation er relevant, så hellere vedlæg det end at undlade det

Send en mail, hvis du har tilføjelser eller ændringer til din ansøgning

Hvis du har sendt en ansøgning og opdager at du har glemt at vedlægge bilag eller ønsker at ændre dine prioriteter, så skal du ikke lave en ny ansøgning. Send i stedet bilagene eller dine ændringer af prioriteter til optagelse@eal.dk

Det kunne f.eks. være, at du

  • tidligere har været optaget på en anden uddannelse ved EAL eller andre steder, så er det vigtigt, du sender os dine eksamensoversiger og/eller diplomer
  • har relevant erhvervserfaring, så vedlæg dokumentation i form af enten kontrakter, udtalelser eller lønseddel

Kontakt din studievejleder, hvis du har brug for hjælp

Hvis du er i tvivl eller spørgsmål til din ansøgning, er du altid velkommen til at kontakte studievejlederen for uddannelsen eller skrive til optagelse@eal.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.