banner

Studieteknik


Tænker du tit over din studieteknik?

Det kan være, det kommer helt naturligt for nogen, mens det for andre kræver lidt mere træning. Som studerende kan det derfor være rart at få nogle helt konkrete værktøjer og teknikker, så du kan tilrettelægge dit studie, så det bliver så effektivt som muligt.

Herunder har vi samlet nogle gode råd og teknikker, du kan benytte dig af, hvis du gerne vil forbedre din studieteknik:

  • Motivation
  • Koncentration
  • Læsestrategi og læseteknik
  • Hukommelse
  • Notatteknik

Motivation

Selvom alle gode intentioner er der, når vi sætter os til bøgerne, så kan de fleste nikke genkendende til følelsen af, hvor svært det nogle gange kan være at mobilisere den nødvendige energi til arbejdet. Det er her, motivationen kommer ind i billedet.

En realistisk plan kan hjælpe dig et langt stykke af vejen. Hvis du er alt for ambitiøs, og du knokler for at nå de mål, du har sat dig, uden egentlig at nå derhen, vil du hurtigt blive skuffet og stadig være bagud.

Omvendt vil det være super motiverende og selvforstærkende, når du kan overholde sin plan, og måske ovenikøbet belønne dig selv med fx at tage fri resten af aftenen og samtidig nyde det med god samvittighed.

Man skelner imellem indre og ydre motivation. Når tingene går helt af sig selv, og timerne flyver af sted, er det fordi, man bliver båret frem af sin indre motivation, når man virkelig vil. Andre gange lykkes det alligevel at få arbejdet gjort, men måske mere fordi man burde. Her er det den ydre motivation, der driver os. Den ydre motivation kan både være negativ eller positiv. Positiv i form af ros, anderkendelse og belønning og negativ i form af at true sig selv med eventuel straf, hvis ikke man når, hvad man skal. 

Find ud af hvad der motiverer dig bedst, men prøv at undgå kun at motivere igennem straf.

Koncentration

Koncentration er selvfølgelig også rigtig vigtig, ikke blot i eksamenssituationer, men også i de daglige studie-situationer. At være koncentreret er ensbetydende med, at du er fokuseret på opgaven, og at alle andre indtryk lukkes ude.

Gode råd til at øge koncentration:

  • Ryd dit mentale skrivebord – skriv en liste over arbejdsopgaver du ikke har afsluttet
  • Varm hjernen op før du læser – opsummér hvad du i forvejen ved om emnet
  • Hold pauser - korte pauser øger effektiviteten
  • Find din ’prime time’ og læs på det tidspunkt af døgnet hvor din koncentration er bedst

Hvis du sidder og læser og læser, men egentlig ikke kan huske hvad du har læst på de foregående 3 sider, så har du tabt koncentrationen, og det hjælper dig næppe at læse videre. I stedet for at lukke bogen bør du bruge et par minutter på at bladre siderne igennem. Du får herved hentet nogle af tekstens ord og begreber frem fra din underbevidsthed, og du vil føle, at du er bedre rustet til undervisningen, end hvis du bare lukker bogen og giver op.

Læsestrategi og læseteknik

Du læser i det daglige med indlæring for øje og skal forstå stoffet, om ikke alt, så i hvert fald det vigtigste.

Hvis du har rigeligt med tid, læser du jo bare løs, men af og til vil du opleve, at du kun har kort tid til læsningen. I stedet for at give op på forhånd kan det være en god idé med minimumsforberedelse. Hvis du dukker op totalt uforberedt, får du intet ud af undervisningen. Hvis du derimod har givet faget en minimumsforberedelse, er du klar over, hvad undervisningen kommer til at handle om, og det gør det meget nemmere for dig at få noget ud af timerne.

Minimums forberedelse

  • Afsæt 5-10 min til de fag der skal undervises i næste gang
  • Skim teksten igennem
  • Notér nøgleord
  • Luk bøgerne og giv dig med rimelig samvittighed til at gøre det, du ellers skal

Læseteknik

Inden du læser, kan du gøre op med dig selv, hvilken metode du skal anvende for at få mest ud af den tid, du vil/kan bruge på læsningen. Se følgende teknikker:

Skimning

Ved skimning lader du øjnene løbe hen over teksten. Du mister en del af forståelsen, men det er ikke tanken at skimning skaber forståelse, men at det kan give dig en idé om, hvad teksten handler om. Det erstatter derfor ikke den egentlige læsning, men giver dig et overblik over indholdet. Skimning er derfor velegnet, når du skal:

  • Lave en læsestrategi
  • Foretage en minimumsforberedelse
  • Læse en artikel eller lignende hvor du blot skal være lidt orienteret
  • Komme hurtigt hen over det, du kan i forvejen

Punktlæsning

Punktlæsning går ud på at slå oplysninger op – at søge efter nogle helt bestemte informationer. Punktlæsning i studiesammenhænge forekommer fx ved opslag i index, ordbøger, internet og lignende.

Normallæsning

Normallæsning er naturligvis den måde, du normalt læser på. Her er der meget forskel fra person til person.

Studielæsning

Ved studielæsning skal der større forståelse til end ved skimning og normallæsning, i hvert fald hvis forståelsen skal med.

Råd i forhold til studielæsning:

  • Læs hurtigt hen over det nemme stof (normallæsning)
  • Fordybelse i det svære stof – forsøg at finde ind til kernen
  • Søg hjælp til det du ikke forstår

Eksamenslæsning

Hvor den daglige studielæsning i høj grad har indlæring i højsædet, så er fokus ved eksamenslæsning noget andet. Ved eksamen skal man testes i sin viden, og denne viden skal præsentres på bedste måde. Du skal derfor forberede dig med præsentation for øje.

Mange studerende vælger at kaste sig over hele pensum, når de skal forberede sig til eksamen, det kan dog ikke anbefales. I de fleste eksamenssituationer er det tilladt at bruge hjælpemidler, og det er derfor vigtigt at have et overblik over stoffet og vide, HVOR du kan finde HVAD. Brug derfor eksamenslæsningen til at systematisere stoffet. Opdel pensum i logiske delområder og træk relationer imellem disse. Gå derefter hvert delområde igennem, ikke ved at gennemlæse, men ved igen at inddele disse i hensigtsmæssige områder. Når du har et stort pensum og kort tid, så er det vigtigt at planlægge din eksamenslæsning. Gør op med dig selv hvad der er vigtigst at læse, hvilket oftest vil være det du ikke kan i forvejen. Det er noget af det, der er sværest at komme i gang med, og derfor kryber vi ofte udenom dette, og til sidst er der ikke meget tid til at sætte sig ind i det.

Gode råd til eksamenslæsning:

  • Skab først et overblik over stoffet ved at læse forord, indledninger og indholdsfortegnelser
  • Læs herefter dine svage områder – også selvom det er svært
  • Spring hellere dine stærke områder over i første omgang. Dem kan du altid vende tilbage til, hvis der er tid til det
  • Måske skal du så ikke læse så meget – du skal måske ikke læse alting men sørge for at læse de rigtige ting

Hukommelse

Det nytter ikke meget at have læseteknikken i orden, hvis ikke du kan huske, hvad du har læst. Du skal være i stand til at hente din viden frem, når du skal bruge den.

Da vi altid husker det først indtrufne og det sidst indtrufne bedst, er det en rigtig god idé at holde en del pauser i din læsning.

Derudover husker vi bedre gentagelser – sørg for at repetere det du har læst. Du kan lave første repetition, når du er færdig med dagens læsning. I stedet for at lukke bogen, kan du lige lade blikket glide over de læste sider og bemærke tekstens nøgleord. De fleste vil opleve, at de husker stoffet bedre efter repetitionen. Hvis du vil gøre mere, kan du igen repetere efter 1 døgn osv. Jo mere du repeterer, jo mere vil du kunne huske.

Sørg også for at tage nogle gode notater, der hjælper din hukommelse på vej.

Notatteknik

Notaterne er et helt centralt arbejdsredskab, hvor du koncentrerer indholdet af det, andre har sagt eller skrevet, eller det som du selv har tænkt. Notater fungerer som en støtte for din hukommelse, og de er særligt værdifulde for dig som studerende.

Gode notater er dyrebare, fordi de:

  • fastholder koncentrationen og opmærksomheden
  • hjælper hjernen med at bearbejde stoffet
  • giver dig træning i at bruge fagtermer
  • giver overblik og hjælper dig til at forstå sammenhængene
  • sparer tid i sidste ende

7 trin i notatteknik

  • Forberedelse. Orienter dig i emnet så din forforståelse er i orden, og gør dig klart, hvad du skal bruge dine notater til.
  • Lytte/læse. Sørg for at dine ydre omgivelser er i orden, og at du kan se og høre, hvad der foregår. Hav dine ting klar fra start, så du ikke spilder for meget tid.
  • Vurdere. Vurder hvad der er vigtigt, inden du begynder at notere. Hvis du har forberedt dig godt, er det ikke svært at skelne det mindre relevante fra det essentielle.
  • Koncentrere. Dine notater skal være korte og dækkende. Kig efter nøgleord der koncentrerer en stor mængde informationer. Ordene fungerer som en nøgle til din hukommelse.
  • Notere. Notater er personlige, og du skal derfor sørge for at skrive det ned, der åbner din hukommelse bedst op. Det er derfor bedst at benytte dine egne ord.
  • Efterbehandle. Dine notater skal kunne bruges igen. Hvis de ikke er genanvendelige fra starten, må du efterbehandle dem ved fx at tilføje supplerende oplysninger, kommentarer, referencer til litteratur eller andet.
  • Arkivere. Hvis du ikke efterfølgende kan finde dine notater, er de ikke til megen hjælp. Sørg derfor for at arkivere dem systematisk, så du nemt kan finde dem igen.

 

Kilde: 'Studieteknik - vejen til et effektivt studie', af H. P. Hansen/Line Sander