Arkitekturfestival om Robotteknologi

Invitation

Odense Kommune og Erhvervsakademiet Lillebælt inviterer til Arkitekturfestival om Robotteknologi

Oplæg
Odense er i en transformationsfase fra stor dansk by til dansk storby, hvor der er stigende fokus på arkitektur og byudvikling. Med mange igangværende byudviklingsprojekter og nye store byggerier på vej, er Odense ved at forandre sig til en 'arkitektur-by' med en hastig byudvikling, der engagerer såvel investorer, bygherrer, kreative aktører, uddannelsesinstitutioner og Odenses borgere.

Der er mange der vil bygge og udvikle - og mange der har en holdning og mening om byens udvikling, derfor er der brug for en fælles platform og en fælles viden om byudvikling og arkitektur. 

Odense har ikke, som andre store byer i landet, en arkitekturuddannelse og dermed et naturligt forum for en fortløbende faglig diskussion om byudvikling.
Derfor er der brug for at etablere og understøtte andre fora og initiativer, hvor en specialiseret viden og nye ideer om byers udvikling kan formidles og debatteres. 

Alle skal deltage  
Odense er 'vores by' og derfor skal vi alle sammen bidrage til at den udvikler sig i samspil med borgernes ønsker og behov, virksomhedernes udviklingsmuligheder og kommunenes profil som et attraktivt sted at arbejde og bo. Debatten skal være levende og inddragende med arrangementer, der anvender kunstens og arkitekturens virkemidler på ideer, visioner og gadeplan - derfor dette arrangement.

Både Erhvervsakademiet Lillebælt og Odense Kommune er optaget af at gøre en væsentlig forskel for og med aktørerne i byggeriet ved at bidrage til den forsatte udvikling og kvalificering af vidensniveauet i byggebranchen.
Arktikturfestivalen er for borgere, virksomheder, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede aktører. Det er gratis at deltage i dette arragement.

Program

Kl. 15.00

Velkomst v. EA Lillebælt

Kl. 15.10

Odense Kommune, Transformation og Strategi om byomdannelsen ved EAL Campus og Odense Havn.

Kl. 15.30

10 min. pause

Kl. 15.40

ODICO v. Arkitekt MAA Asbjørn Søndergaard
Odico er en banebrydende forskalnings- og teknologileverandør. Odico leverer forskalning og skumløsning til bygge- og vindindustri med udvidet kompetence indenfor komplekse, arkitektoniske geometrier - hurtigt og kosteffektivt. 
Odico forskning er fokuseret på udvikling af en plug 'n play version af robotfremstillingsteknologi, - virksomheden mener denne teknologi, globalt set, vil være i daglig brug på alle større byggepladser indenfor de næste 5 år.

Kl. 16.15

Robot At Work v. Finn Christensen 
Robot At Work har gennem ny teknologi udviklet en ny robotløsning, som gør det muligt for håndværkere at udføre unikt design og arkitekt direkte på nye og eksisterende bygninger.

Kl. 16.40

Mikkel Toppel Adjunkt, Master i IKT og læring - Konstruktøruddannelsen i Odense.
Hvordan kan virtual reality understøtte en erfaringsbaseret læringsproces om bygnings form, funktion og krav for både professionelle og ikke-byggefaglige personer.
Oplægget vil give et overblik over nuværende teknologiske muligheder samt oplægsholders kig i krystalkuglen. Deruover undersøges det hvillke læringsaspekter virtual reality kan være understøttende til at facilitere.

Kl. 17.00

Mulighed for at mødes med oplægsholderne. 

Kl. 17.30

Afrunding og TAK for i dag.

Yderligere oplysninger:
Vagn Borlund - Projektleder Arkitekturfestival Odense, Arkitekt MAA - vagfb@odense.dk 
Henrik Kryger Madsen - Videncenterchef EAL, Arkitekt MAA - hkma@eal.dk