Ladies First - Invester i din karriere

Vi sætter spot på, hvordan du får dit første job som nyuddannet, hvordan du får et nyt job, hvis du bliver slået hjem i jobludo og ikke mindst; hvordan du får karrierejobbet på den lange bane.

Du vil opleve en aften med to spændende oplægsholdere aka Githa Rasmussen og Lars Bøgelund. Derudover vil der være faciliterende netværksøvelser, der sikrer, at du møder en hel masse skønne kvinder i alle aldre fra mange forskellige brancher, som tager sig selv og deres karriere alvorligt.

GITHA RASMUSSEN – karriererådgiver & coach & kommunikatør

Karriererådgivning uden omsvøb, skabeloner og lommefilosofier – for dig, som vil udvikle dig og trives i nyt eller nuværende job. Hun hjælper dig med at sætte ord på dit drømmejob og gå fra tanke til handling. Er du i tvivl om, hvad du gerne vil med din karriere? Eller har du allerede styr på den, men savner hjælp til at nå derhen? Se mere på www.githarasmussen.dk

LARS BØGELUND – headhunter & specialistjæger & CEO

Hjælper virksomheder med at finde bestyrelsesmedlemmer, ledere og specialister. Hans DNA er vedholdende proaktiv search, dvs. han er "specialistjægeren", der via opsøgende arbejde finder branchens bedste kandidater. Lars´ speciale er rekruttering på tværs af brancher, hvor det er meget svært, eller måske umuligt, at få et kvalificeret felt af kandidater via et traditionelt stillingsopslag. Se mere på www.ambizzion.dk

Vil du med?

Så mød op til en aften med høj faglighed og masser af netværk. Sæt X og deltag i vores Ladies:Meet tirsdag d. 31. okt. Du skal være vaks ved havelågen, for der er begrænset antal pladser!

Vi mødes på EALs nye Incubator kl.18.00 - 21.30 på Seelandgade 2.2 sal, 5000 Odense C. Ladies First X Odense vil i samarbejde Githa Rasmussen & Lars Bøgelund og dagens vært EAL Incubator sætte spot på den fede karriere og hvordan du skaber den. EAL Incubator er vært ved et let måltid.

Pris

Premiummedlemmer 50,- log ind når du køber billet.

Studerende 50,- brug rabatkode LFSTUDENT og medbring dit studiekort på dagen.

Er du ikke premiummedlem endnu, så koster det 100,-

 

Er du klar til at sætte fokus på din karriere? Så køb din billet HER.

 

Som ekstra bonus kan du få taget et supercool billede til din linkedin profil for blot 200,- incl moms for tre billeder og der kan betales via mobilepay. - hvis vi er 15 som er klar, så koster det kun 150,- pr. næse.

CARINA KIRSTINE RASMUSSEN - Fotograf

Carina er en dygtig fotograf fra Odense, med 6 mdr. studieophold i New York på New York Film Academy i bagagen. Her blev hun uddannet indenfor visual arts, filmproduktion og selvfølgelig fotografering. Det har givet hende en interessant tilgang til portrætfotografering med en utraditionel tankegang, hvor hun tænker ud af boksen. Så du kommer ikke til at gå hjem med et ”fladt, intetsigende” billede uden personliglighed. Måske tiden er kommet til at du skal have taget det superlækre billede, istedet for det som din mand har taget opad en hvid væg i stuen?

Se mere på her.

Kan du ikke komme? Så bliver vi super glade, hvis du husker at melde afbud, så en anden skøn lady kan få din plads.

Ladies First er ikke forbudt for mænd, men netværkets aktiviteter er målrettet kvinder.