banner

Pba. i Produktudvikling og teknisk integration

Pba. i produktudvikling og teknisk integration er for dig, der vil gennemføre produktudvikling gennem integration af tekniske og kreative processer.

Pba. i produktudvikling og teknisk integration er en direkte overbygning til din erhvervsakademiuddannelse. Uddannelsen en god mulighed for at videreudvikle dine kompetencer inden for dit professionsområde og for at arbejde tværfagligt med andre professionsretninger. Gennem denne tværfaglighed vil du opnå en rolle som integrator, hvilket gør dig i stand til at varetage opgaver, somgår på tværs af flere fagområder.

Uddannelsen indeholder tre professionsretninger: 

  • IT og elektronik for IT- og elektronikteknologer
  • Installation og automation for installatører, automationsteknologer og energiteknologer
  • Udvikling af produkter og produktioner for produktionsteknologer

Uddannelsen udbydes også på engelsk - se mere her.

Som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt har du også mulighed for at få international erfaring under din studietid.
Du kan læse mere om dine internationale muligheder her.

Uddannelsen er opdelt i tre semestre, og hvert semester indeholder to projektforløb. I hvert projektforløb vil der indgå et eller flere temaer.  Undervisningen inden for disse temaer gennemføres hovedsageligt som projektorganiseret undervisning, og da der lægges vægt på tværfaglighed i uddannelsen er op til flere af temaerne tilrettelagt som fælles projekter for de forskellige professionsretninger.


(Klik her for at se figuren i stor størrelse)

Læs mere i studieordningen, der detaljeret orienterer om uddannelsen. Du finder studieordningen under 'download'.

Adgangskrav

  • Automationsteknolog
  • Energiteknolog
  • El-installatør
  • IT-teknolog
  • Produktionsteknolog
  • VVS-installatør
  • Markedsføringsøkonom

Individuel kompetencevurdering

Hvis du ikke har en adgangsgivende uddannelse, kan du få lavet en individuel kompetencevurdering.

Frit optag

På denne uddannelse er der frit optag. Det betyder, at alle ansøgere, der opfylder adgangskravene, og som har søgt rettidigt, vil blive tilbudt en studieplads.

Bemærk: Der skal være minimum 12 ansøgere, før der oprettes et hold.

Hvis du har søgt rettidigt, men det viser sig, at du bliver forsinket med afslutningen af din adgangsgivende eksamen, vil du blive tilbudt en betinget studieplads – betinget af, at du afslutter din adgangsgivende eksamen inden udgangen af september 2016.

Sådan søger du om optagelse

Søg om optagelse online ved at klikke på knappen ”søg om optagelse”.

Uddannelsen udbydes også på engelsk.

Ansøgningsfrister

Statsborgere fra ikke-EU lande: 15. marts kl. 12.00
Statsborgere fra EU-lande, herunder de nordiske lande: 1. juli kl. 12.00

Merit

Vil du vide, om du kan få merit, kan du finde spørgsmål og svar angående merit her.

Efteroptag

Hvis vi har ledige studiepladser efter den 30. juli, vil der blive åbnet op for en ny ansøgningsrunde her på vores hjemmeside.

Kontakt

Har du spørgsmål til uddannelsen, kan du kontakte studievejleder Susanne Skov Nielsen.

Karrieremuligheder

Når du har afsluttet uddannelsen, vil du have mulighed for at få job i et bredt udsnit af virksomheder lige fra konsulentvirksomheder til store industrivirksomheder.

De primære arbejdsopgaver ligger ofte indenfor:

  • Udvikling
  • Konstruktion
  • Modning af produkter og tekniske systemer/løsninger
  • Ledelsesopgaver indenfor udviklings- og integrationsopgaver

De typiske jobfunktioner, du vil varetage, vil afhænge af din adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse, da det er den, der bygges videre på.

Eksempler på jobtitler kan være:

  • Koordinator
  • Projektleder
  • Teknisk leder

Videreuddannelse

Kandidatuddannelser på universitetet – f.eks. cand.scient. (via individuel kompetencevurdering og merit).

SU

Uddannelsen er SU-berettiget på linje med alle andre videregående uddannelser. Du skal søge om SU online på su.dk. Her finder du også alle aktuelle oplysninger og regler vedrørende SU.

Bemærk! Når du taster din SU ansøgning:

  • Vælg SU-videregående uddannelse
  • Uddannelsessted: Erhvervsakademiet Lillebælt
  • Afdeling: Seebladsgade 1    

Du kan søge SU 1 måned før

Du kan tidligst søge SU 1 måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, så kan du tidligst søge fra den 1. august.   Vi anbefaler, at du venter nogle dage, fra du har sagt ja til studiepladsen, til du søger SU. Så er din uddannelse nemlig blevet registreret hos Statens Uddannelsesstøtte, og det gør det nemmere for dig at søge SU.

Find flere informationer omkring SU her.

Øvrige udgifter

Du betaler selv udgifter til bøger, deltagelse i studierejser, materialer, fotokopier og evt. udlandsophold i forbindelse med specialeforløb, praktik og afslutningsprojekt.

Skal jeg købe alle bøgerne før studiestart?

Det anbefales at købe bøgerne før studiestart, idet man ellers risikerer, at bogen er udsolgt, når den skal bruges.

Hvilke bøger skal bruges?

Boglisten offentliggøres her på hjemmesiden under den relevante uddannelse.

Må jeg bruge en ældre udgave af de bøger, der er nævnt på boglisten?

Ofte kan en ældre udgave bruges, hvis den suppleres med de nyeste kapitler fra den nye bog. Spørg din underviser i faget, om dette også gælder for din bog.

Har Erhvervsakademiet Lillebælt studieboliger til leje?

Nej, du skal selv sørge for bolig. Få ideer til boligsøgning i henholdsvis Odense og Vejle:

Er der behov for et bestemt mærke computer eller nogle bestemte programmer?

Kun hvis du skal læse til bygningskonstruktør. Hvis det er tilfældet, kan du kontakte din studievejleder og høre mere.

Er der undervisningsfri i efterårsferien?

De fleste uddannelser holder efterårsferie i uge 42. Spørg din studievejleder.

Kan jeg have et fritidsjob ved siden af mine fuldtidsstudier?

Ja, vi anbefaler max. 10 -15 timers arbejde om ugen. På de fleste studier slutter undervisningen kl. 15.15 på hverdage, så dit fritidsjob bør lægges herefter samt i weekenden.

Hvad er Fronter, og hvornår får jeg adgang til det?

Fronter er den elektroniske læringsplatform, hvor al information om studiet, mødetider og undervisning lægges ud. Login til Fronter udleveres en af de første dage på studiet.

Kan jeg komme på hold med en, jeg kender?

Ja, hvis du kontakter din studievejleder i god tid før studiestarten, vil det ofte kunne lade sig gøre.

Er der undervisningsfri i påskeugen?

Ja, de tre dage før Skærtorsdag og Langfredag er undervisningsfrie samt 2. påskedag.

Hvornår har vi sommerferie?

Hele juli måned er undervisningsfri. Se i semesteroversigten for din uddannelse, hvornår du starter igen efter sommerferien.

Hvornår starter mit studie?

Startdatoen står anført her på hjemmesiden under den relevante uddannelse. Tid og sted for første mødedag fremgår af dit optagelsesbrev.

Hvordan får jeg mit studiekort?

Dit studiekort er digitalt og ligger i vores EAL Selvbetjening app. Du kan hente app'en i Apple Store eller Google Play.

Hvad kan jeg læse, når jeg har afsluttet min uddannelse hos jer?

Kontakt en studievejleder. Find kontaktoplysninger til din studievejleder her:

Er der undervisningsfri i vinterferien?

Det er forskelligt for hver uddannelse - spørg din studievejleder, om du har fri i uge 7 eller ej. Find kontaktoplysninger til din studievejleder:

 

Du vil måske også finde disse interessante

banner
Produktionsteknolog
Vil du have bred viden om praksis og teori inden for produktion, produktudvikling og salg/indkøb? Læs om denne uddannelse.
banner
Autoteknolog
Vil du være leder eller rådgiver i autobranchen, som har overblik over stadig mere komplicerede værksteds-, salgs- og rådgivningsopgaver?
banner
Automationsteknolog
Vil du gøre en forskel i industrien og udvikle dine tekniske og menneskelige kvalifikationer?
Story
a
Uddannelsen i praksis
Story
a
Godt fællesskab
Story
a
Dine internationale muligheder