banner

Serviceøkonom

Serviceøkonom: Planlægning af events, udvikling af turisme- og oplevelsesøkonomi - vær med hvor tingene sker

Som serviceøkonom er du en central person, hvad enten du vælger at arbejde inden for hotel-og restaurationsbranchen, turisme eller eventområdet.

Du kan varetage mange jobs. Du er ofte i dialog med kunder, og din dag går med planlægning og organisering af serviceydelser. Du koordinerer og administrerer på alle niveauer og arbejder på tværs af kulturelle, uddannelsesmæssige og sproglige grænser især inden for administrative, økonomiske og markedsføringsmæssige områder.

Uddannelsen udbydes også på engelsk - se mere her

Som studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt har du også mulighed for at få international erfaring under din studietid.
Du kan læse mere om dine internationale muligheder her.

På Erhvervsakademiet Lillebælt kan du vælge mellem fem specialer: 

Uddannelsen er delt op i en fællesdel og en specialedel.


(Klik her for at se figuren i stor størrelse)

I starten af 1. semester vælger du specialefag, som er gennemgående på de tre første semestre. Specialefaget skal indgå i det afsluttende eksamensprojekt.

På 3. semester er der indlagt et tre måneders praktikophold i en virksomhed.

Den fælles del af uddannelsen består af fag som ledelse, innovation, forretningsudvikling, økonomi, servicemanagement, marketing, jura samt kommunikation og kultur.

Undervisningen er inddelt i fem overordnede emneområder:

  • Metode - herunder videnskabsteori og metode samt analyse 
  • Servicebranchen - herunder branchekendskab, servicemanagement og kunderelationer og servicejura 
  • Organisation - herunder projektledelse, organisation samt HR 
  • Planlægning -  herunder forretningsudvikling, kreativitet og innovation, strategisk planlægning, servicemarketing, erhvervsøkonomi samt global serviceøkonomi 
  • Kommunikation - herunder (på engelsk) forretningskommunikation og netværk samt interkulturel kompetence

Din samlede viden fra uddannelsens forskellige fag inddrages i arbejdet med cases og problemstillinger fra branchen. På uddannelsen gennemføres et udviklingsprojekt og et tværfagligt projekt undervejs, og til sidst demonstrerer du, at du kan binde det hele sammen i hovedopgaven, som du skriver i relation til en virksomhed.

Bemærk: Undervisning, materiale og opgaver kan og vil forekomme på engelsk. Erhvervsøkonomi er et centralt fag, og det forventes at du har basiskendskab til Excel.

Læs mere om uddannelsen i studieordningen under 'download'.

BEMÆRK: Hvis du søger ind i Odense via denne side, søger du ind på det danske hold. Hvis du har engelskkompetencer svarende til Engelsk B, kan du også vælge at søge ind på det internationale hold via vores engelske hjemmeside. Søger du ind i Vejle søger du ind på et internationalt hold, hvor undervisningen foregår på engelsk. Her gælder også, at du har engelskkompetencer svarende til Engelsk B.

Adgangskrav


For at kunne søge ind på denne uddannelse, skal du være i gang med eller have bestået én af disse eksamener:

Gymnasiale uddannelser (EUX, STX, HTX, HHX, HF) (kvote 1 eller kvote 2)

Specifikke adgangskrav: Matematik C eller Virksomhedsøkonomi C eller Erhvervsøkonomi C.

Skal jeg søge i kvote 1 eller 2?
Med en gymnasial uddannelse kan du søge enten i kvote 1 eller i kvote 2. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1 og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer. Se mere under punktet adgangsbegrænsning.

Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Adgang med disse erhvervsuddannelser påbegyndt før 1. august 2015 (kun kvote 2)

  • Bager (trin 2)
  • Detailhandelsuddannelsen (med specialer)
  • Detailslagter (med specialer)
  • Eventkoordinator
  • Generel kontoruddannelse
  • Gastronom (med specialer)
  • Handelsuddannelse (med specialer)
  • Konditor (trin 2)
  • Kontoruddannelse (med specialer)
  • Receptionist
  • Tjener (trin 2)

Ingen specifikke adgangskrav.

Adgang med erhvervsuddannelser påbegyndt efter 1. august 2015 (kun kvote 2)
Alle fuldførte erhvervsuddannelser med en normeret varighed på 3 år eller mere.

Specifikke adgangskrav: Matematik C eller Virksomhedsøkonomi C eller Erhvervsøkonomi C.

OBS: De specifikke adgangskrav skal ikke opfyldes, hvis du har en af erhvervsuddannelserne på listen ovenfor uanset om uddannelsen er påbegyndt før eller efter 1. august 2015.

Adgang med udenlandsk uddannelse (kun kvote 2)
Du kan optages, hvis din udenlandske uddannelse svarer til en dansk adgangsgivende uddannelse.

Specifikke adgangskrav: Matematik C eller Virksomhedsøkonomi C eller Erhvervsøkonomi C.

Hvis du søger ind på den danske Serviceøkonom, skal du endvidere have bestået Prøve i dansk 3 med 7 i gennemsnit, eller du skal kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber.

Uddannelsen udbydes også på engelsk.

Individuel kompetencevurdering (kvote 2)

Hvis du ikke har en adgangsgivende uddannelse, kan du få lavet en individuel kompetencevurdering.

Adgangsbegrænsning

På denne uddannelse er der adgangsbegrænsning.

Ved vinteroptaget 2018 optager vi 40 studerende i Odense og 25 studerende i Vejle. Ved sommeroptaget 2018 optager vi 80 studerende i Odense og 40 studerende i Vejle. Ud af disse optager vi 50% i kvote 1 og 50% i kvote 2.

Kvote 1
I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit.

Hvad skal mit gennemsnit være?
Du kan se hvad adgangskvotienten var sidste år her. Det kan dog ændre sig fra år til år i forhold til antallet af studiepladser og ansøgernes gennemsnit. Årets adgangskvotient kendes først efter ansøgningsfristens udløb.

Kvote 2
I kvote 2 bliver du vurderet på følgende kriterier:

  • Gennemsnit af karakterer på den adgangsgivende uddannelse
  • Karakterer på specifikke adgangskrav
  • Indhold i motivationsskrivelse. Få inspiration til din motivationsskrivelse her
  • Aktiviteter efter at den adgangsgivende uddannelse er afsluttet, herunder:
    • Barselsorlov på mindst ½ år sammenlagt
    • Beståede eksamener på andre uddannelser svarende til mindst 30 ECTS
    • Erhvervserfaring svarende til mindst ½ års fuldtidsarbejde
    • Højskoleophold på mindst ½ år i sammenhæng
    • Militærophold på mindst ½ år sammenlagt
    • Udlandsophold på mindst ½ år i sammenhæng

Sådan søger du om optagelse

Søg om optagelse online ved at klikke på knappen ”søg om optagelse”.

BEMÆRK: Hvis du mangler et bestemt fag på et bestemt niveau for at kunne optages, kan du stadig søge ind under disse forudsætninger:

  • Du skal være tilmeldt det fag, du mangler, f.eks. et Gymnasialt Suppleringskursus eller et HF fag, som du afslutter før studiestart.
  • Du skal markere i ansøgningen, at du er tilmeldt et suppleringskursus, som du afslutter før studiestart.
  • Som bilag til ansøgningen skal du vedhæfte din bekræftelse på optagelsen på suppleringskurset.

Optagelsesområdenummer

Odense: 86110

Vejle: 86130

Du får svar på din ansøgning via din e-mail. 

Merit

Vil du vide, om du kan få merit, kan du finde spørgsmål og svar angående merit her.

Kontakt

Har du spørgsmål til uddannelsen, kan du kontakte studievejleder Kirsten Stürup (Vejle) eller Susanne Skov Nielsen (Odense).

Karrieremuligheder

Eksempler på jobtitler for serviceøkonomer er:

  • Eventkonsulent
  • Servicekonsulent
  • Konceptudvikler
  • Konferencekoordinator
  • Udviklingskonsulent
  • Projektmedarbejder
  • Salgskonsulent
  • Aktivitetschef
  • Turistchef
  • Restaurantchef
  • Receptionschef

Videreuddannelse

SU

Uddannelsen er SU-berettiget på linje med alle andre videregående uddannelser. Du skal søge om SU online på su.dk. Her finder du også alle aktuelle oplysninger og regler vedrørende SU.

Til studerende der skal læse i Odense

Bemærk! Når du taster din SU ansøgning

  • Vælg SU-videregående uddannelse
  • Uddannelsessted: Erhvervsakademiet Lillebælt
  • Afdeling: Seebladsgade 1 

Til studerende der skal læse i Vejle

Bemærk! Når du taster din SU ansøgning

  • Vælg SU-videregående uddannelse
  • Uddannelsessted: Erhvervsakademiet Lillebælt
  • Afdeling: Boulevarden 25, Vejle

Du kan søge SU 1 måned før

Du kan tidligst søge SU 1 måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, så kan du tidligst søge fra den 1. august.

Vi anbefaler, at du venter nogle dage, fra du har sagt ja til studiepladsen, til du søger SU. Så er din uddannelse nemlig blevet registreret hos Statens Uddannelsesstøtte, og det gør det nemmere for dig at søge SU.

Find flere informationer omkring SU her.

Øvrige udgifter

Du betaler selv udgifter til bøger, deltagelse i studierejser, materialer, fotokopier og evt. udlandsophold i forbindelse med specialeforløb, praktik og afslutningsprojekt. 

Har Erhvervsakademiet Lillebælt en boghandel eller samarbejder I med bestemte boghandlere?

Vi har ikke en boghandel, men på visse uddannelser samarbejder vi med bestemte boghandlere - se nedenfor. Ellers bør du spørge din lokale boghandler, om der gives studierabat. Eller du kan købe de fleste bøger på nettet.

Finansøkonom: Vi sælger en bogpakke fra Finansrådet, men kun de bøger der står "bogpakke" ud for på boglisten. Resten skal du selv købe.

Datamatiker: Du kan købe en bogpakke via prosa.dk.

Laborant: Vi indleverer boglisterne for hvert semester til Boghandlen på Kold College, hvor du så kan bestille dem som en bogpakke.

Bygningskonstruktør (pba.) og byggetekniker: Vi har et samarbejde med boghandlen på SDU.

Skal jeg købe alle bøgerne før studiestart?
Det anbefales at købe bøgerne før studiestart, idet man ellers risikerer, at bogen er udsolgt, når den skal bruges. Hvis du skal ind på bygningskonstruktøruddannelsen skal du dog vente med at købe dine bøger til efter introugen, hvor dine undervisere vil gennemgå din bogliste med dig. Tjek evt. vores Facebookgruppe 'EAL brugte studiebøger', som ligger under vores Facebookside www.facebook.com/ealdk.
Hvilke bøger skal bruges?

Boglisten offentliggøres her på hjemmesiden under den relevante uddannelse.

Må jeg bruge en ældre udgave af de bøger, der er nævnt på boglisten?
Ofte kan en ældre udgave bruges, hvis den suppleres med de nyeste kapitler fra den nye bog. Spørg din underviser i faget, om dette også gælder for din bog.
Har Erhvervsakademiet Lillebælt studieboliger til leje?
Nej, du skal selv sørge for bolig. Få ideer til boligsøgning i henholdsvis Odense og Vejle.
Er der behov for et bestemt mærke computer eller nogle bestemte programmer?
Kun hvis du skal læse til bygningskonstruktør eller multimediedesigner. Hvis det er tilfældet, kan du kontakte din studievejleder og høre mere.
Hvor kan jeg parkere min cykel?

På vores adresser i Odense og Vejle er der enten cykelkælder eller cykelstativer, som du kan benytte.

Er der undervisningsfri i efterårsferien?
De fleste uddannelser holder efterårsferie i uge 42. Spørg din studievejleder.
Kan jeg have et fritidsjob ved siden af mine fuldtidsstudier?
Ja, vi anbefaler max. 10 -15 timers arbejde om ugen. På de fleste studier slutter undervisningen kl. 16.15 på hverdage, så dit fritidsjob bør lægges herefter samt i weekenden.
Hvad er Fronter, og hvornår får jeg adgang til det?
Fronter er den elektroniske læringsplatform, hvor al information om studiet, mødetider og undervisning lægges ud. Login til Fronter udleveres en af de første dage på studiet.
Hvilke aktiviteter er planlagt i introugen?

Typisk vil det være en blanding af sociale aktiviteter (teambuilding), praktiske aktiviteter (introduktion til Fronter, bibliotek m.v.) samt undervisning. Mange uddannelser offentliggør introprogrammet her på hjemmesiden under den relevante uddannelse, så snart det er klar. Orientér dig under Download på udannelsessiden.

Kan jeg komme på hold med en, jeg kender?
Ja, hvis du kontakter din studievejleder i god tid før studiestarten, vil det ofte kunne lade sig gøre.
Er der gratis parkering?

Ja, men parkeringsforholdene er forskellige i hhv. Odense og Vejle. Se mere om parkering i Odense her og i Vejle her.

Er der undervisningsfri i påskeugen?
Ja, de tre dage før Skærtorsdag og Langfredag er undervisningsfrie samt 2. påskedag.
Hvornår kan jeg se mit skema?

De fleste uddannelser lægger et introprogram for de første dage ud her på hjemmesiden. Skemaet for den efterfølgende periode får du adgang til, når du modtager et login til Fronter en af de første dage på studiet.

Hvornår har vi sommerferie?
Tjek aktivitetskalenderen på Fronter for at se ferie- og eksamensperioder.
Hvornår starter mit studie?
Startdatoen står anført her på hjemmesiden under den relevante uddannelse. Tid og sted for første mødedag fremgår af dit optagelsesbrev.
Hvordan får jeg mit studiekort?
Dit studiekort er digitalt og ligger i vores EAL Selvbetjening app. Du kan hente app'en i Apple Store eller Google Play.
Er det obligatorisk at tage med på studietur?

Som udgangspunkt er det frivilligt at tage på studietur, men på enkelte uddannelser er det obligatorisk. Se nærmere i studieordningen, som du finder her på hjemmesiden under den valgte uddannelse.

Hvad kan jeg læse, når jeg har afsluttet min uddannelse hos jer?
Kontakt en studievejleder. Find kontaktoplysninger til din studievejleder her:
Er der undervisningsfri i vinterferien?
Det er forskelligt for hver uddannelse - spørg din studievejleder, om du har fri i uge 7 eller ej. Find kontaktoplysninger til din studievejleder:

Du vil måske også finde disse interessante

banner
Sport Management (Pba.)
For dig der drømmer om at arbejde med udvikling og ledelse inden for sports-, event- og fritidsindustrien
banner
Pba. i international hospitality management
Vil du varetage praktiske og komplekse opgaver inden for ledelse, markedsføring og drift i branchen for oplevelsesøkonomi?
banner
Markedsføringsøkonom
Vil du være en attraktiv medspiller og en værdsat planlægger af virksomheders markedsføringsaktiviteter?
banner
Handelsøkonom
Vil du gerne opbygge kompetencer indenfor indkøb-, salgs- eller detailhandelsledelse? Læs om uddannelsen her.
banner
Logistikøkonom
Vil du indtage en central rolle i planlægning, koordinering og styring af virksomhedens vare-, informations- og pengestrømme?
banner
Pba. i innovation og entrepreneurship
Vil du være en stærk entreprenør og forandringsagent og få værktøjer til at føre dine ideer ud i livet? Så læs mere her.
Story
Dine internationale muligheder
Dine internationale muligheder
Story
vinterOptag 2018
vinterOptag 2018